Klimatilpasning

Frederiksberg kommune skal senest i 2036 have etableret et robust system, som kan håndtere både skybrud og hverdagsregn og som fungerer i samspil med det eksisterende spildevandssystem. 

Vi arbejder derfor med tre systemer; ét skybrudssystem, øget afkobling af regnvand og det eksisterende spildevandssystem, således at vandet hurtigt og sikkert bliver håndteret uden at skade byen.

Der skal anlægges skybrudsprojekter, der tilsammen kan håndtere 254.000 m3 regnvand og mindst 30 procent af det regn, der falder skal være afkoblet fra kloaksystemet inden for en 30-årig periode.

Vi integrerer klimatilpasning i kommunens øvrige planlægning, så løsningerne opfylder flere formål. Vi udnytter egnede arealer til øget beplantning og fordampning af regnvand, som sammen med kommunens eksisterende træpolitik reducerer varmeø-effekten og forbedrer biodiversiteten.

I klimabyen for fremtiden er regnvand ikke bare noget, som skal ledes væk. Det er en værdifuld ressource til at gøre byen grønnere og mere klimarobust. Målet er at gøre Frederiksberg robust, så byen hurtigt kan blive funktionsdygtig igen, når skybrud har sat den under pres og forstyrret byens funktion.

Konkret er målene:

1. At der højst hvert 100. år må stå mere end 10 cm vand på terræn, ved at fremme forsinkelse af regnvand opstrøms og afledning nedstrøms
2. At 30 % af regnvandet er afkoblet kloaksystemet inden for 100 år, ved at fremme lokal håndtering af regnvand
3. At varmeø-effekten i byen minimeres, ved at fremme grønne og blå elementer i byen, som reducerer effekten af de fremtidige temperaturstigninger

I Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning gør vi alt, hvad vi kan for at sikre byen bedst muligt mod følgerne af voldsomme skybrud. Men vi kan ikke gøre det alene. Der er risiko for, at der i fremtiden kan stå vand i skellet op mod din grund, som måske kan trænge ind i din ejendom.

I mange tilfælde kan du med små ændringer sikre din ejendom, så den er klar til det næste skybrud.

Se filmen og læs i folderen ”Vand finder vej”.

Se hvad andre har gjort for at skybrudssikre deres ejendom:

VIBO er bedre rustet til kommende skybrud

Erfaringerne fra det store skybrud i 2011 har betydet, at Boligforeningen VIBO har sat flere initiativer i gang i foreningens afdelinger for at være bedre rustet til kommende regnmængder.

VIBO er et almennyttigt boligselskab med ca. 6.000 lejligheder i Storkøbenhavn og Nordsjælland. På Frederiksberg har selskabet blandt andet to ejendomme på Bryghusgrunden i området ved Niels Ebbesens Vej og Vodroffs Tværgade. Her har man taget en række initiativer for at sikre begge ejendomme bedre mod indtrængende vand. Alle kloakker er blevet gennemgået og eventuelle fejl og skader er blevet udbedret. Derudover er lyskasser og kælderskakte blevet set efter, da det blandt andet var her, vandet trængte ind under det store skybrud i 2011. Kanterne til skaktene og lyskasserne er blevet hævet lidt. Men de er ikke blevet til høje kanter, som Kåre Andresen, skybrudsansvarlig i VIBO siger, for der er jo også hensynet til, at folk ikke skal falde over dem. Derudover har man i den ene afdeling på Bryghusgrunden lavet en løsning, så regnvandet bliver afledt på terrænet. Der er blevet gravet nogle grøfter, så regnvandet kan løbe fra og langsomt sive ned i jorden. “Det kan godt løbe over”, forklarer Kåre Andresen og tilføjer “men det bør kunne klare det meste. Det skal
kunne holde til en 50-års hændelse.”

Det var efter det store skybrud i 2011, hvor der visse steder stod helt op til en halv meter vand i gaderne, at VIBO gik i gang. “Vi fik lavet en screening af alle vores afdelinger”, fortæller Kåre Andresen og forklarer, at man derfra gik i gang med at høste de lavthængende frugter først. Fx er brønde, hvor dækslerne blev skudt af pga. vandtrykket, nu blevet tætnet og regnvandsbrøndene er blevet renset. “Vi er blevet mere opmærksomme og kan nu sikre, at mindre skybrud ikke forvolder skader på vores ejendomme” fortsætter han.

I en af VIBO's ejendomme lige uden for Frederiksberg, i Vanløse for enden af Godthåbsvej, har beboerne været meget aktive i beslutningsprocessen. Her er man gået endnu længere og har fået installeret højvandslukke. Det har været en løsning til omkring 250.000 kr., som afdelingen på Godthåbsvej selv skal betale. “Det var et særligt ønske fra bestyrelsen, at vi skulle gøre en ekstra indsats, og derfor har bestyrelsen været involveret hele vejen”, slutter Kåre Andresen.

Betty Nansens Allé

Tidsplan for anlæg:
11.09.2023: Etape 1 – sydlig side mellem Skellet og indkørsel til Akaciegården.
31.04.2024: Projektet forventes afsluttet

Det kan dagligt forekomme arbejde i tidsrummet 07.00 – 18.00. Der er ikke planlagt weekend-, aften- eller natarbejde, men skulle det blive nødvendigt, vil vi orientere om dette på forhånd. 

Projektet
Det færdige anlæg kommer til at kunne forsinke 1100 m3 regnvand og er med til at sikre området mod oversvømmelser, når der er skybrud. 

Regnvandet forsinkes i vejbede og underjordiske lukkede magasiner. Vejbede anlægges i vejens nordlige side på strækningen mellem Skellet til Betty Nansens Allé nr. 53. Ud over at forsinke regnvand er vejbedene også med til at gøre vejen grønnere og virker hastighedsnedsættende på biltrafikken ved at indsnævre vejbanen til en bredde på 6 meter.

På vejarealet ud for Lindehaven anlægges der en hævet trafikflade og grønne bede. Arealet anlægges i en sammenhæng med de nyanlagte byrum mellem bygningerne i området og forbinder fortovet i den nordlige side til indgangen ved Lindehaven. Her etableres bede med træer og stauder, bænkepladser og to pladser til parkering af  handicapbil efter beskrivelsen for arealerne i Lokalplan 222 for plejeboliger på Betty Nansens Allé 16. De grønne arealer skaber en visuel- og grøn forbindelse på tværs af Betty Nansens Allé. Den hævede flade skaber et opmærksomhedspunkt for trafikanter ved krydsningen for gående i syd- og nordlig retning ved Lindehaven. 

Der nedlægges ikke bilparkeringspladser i forbindelse med projektet.

Projektforslaget for Betty Nansens Allé blev godkendt på Miljø- og Trafikudvalget den 19.09.2022. Du kan se sagen og planen for projektet under pkt. 157 her:
Betty Nansens Allé - anlæg af skybrudsprojekt og vejareal nord for Lindehaven

Biltrafik i anlægsperioden
Anlægsfasen er opdelt i etaper og tager hensyn til, at biltrafikken kan opretholdes i én vejbane. Der kan forekomme af- eller pålæsning af materiel i et kort tidsrum, hvor det ikke er muligt at passere. Entreprenøren, der anlægger projektet, vil vise hensyn, så der kun er en kort ventetid for kunne passere.

Dele af bilparkeringspladerne i den sydlige side af vejen vil være spærret, når der arbejdes på de forskellige etaper.

Ved vejarealet nord for Lindehaven kan der forekomme delvise lukninger for gennemkørsel. I tilfælde heraf kontakter Frederiksberg Kommune kontaktpersonerne for de nærliggende ejendomme for en afklaring om afhentning af renovation samt adgang for brand- og redningskørsel.

Spørgsmål til projektet
Hvis du har spørgsmål til projektet, er du meget velkommen til at sende en mail til trafik@frederiksberg.dk. Skriv Betty Nansens Alle i emnefeltet. 

Tak for jeres opmærksomhed og interesse for projektet. 

Fuglebakkekvarteret

Klimatilpasningsprojektet i Fuglebakkekvarteret er en del af en helhedsorienteret indsats for tilbageholdelse af skybrudsvand og hverdagsregn i kvarteret. 

Kort over klimatilpasningsprojektet i Fuglebakkekvarteret

Projektet opdeles i to delområder bestemt af, hvor vandet skal håndteres. Delområde 1 omfatter følgende veje syd for Mariendalsvej: Fuglebakkevej, Solsortevej, Drosselvej, Egernvej. Delområde 2 omfatter: Vagtelvej og Godthåbsvænget. 

I delområde 1 skal der forsinkes cirka 500 m3 vand, inden det ledes videre til klimatilpasningsløsningen i Egernvej Anlægget. Egernvej Anlægget er indrettet til at modtage vand fra de lokale veje. 

I delområde 2 skal der ledes der cirka 200 m3 vand fra Vagtelvej til Godthåbsvænget. Herfra ledes vandet videre mod det grønne areal ved Grøndals Å.

De endelige detaljer i projekterne er ikke fastlagt endnu. Det sker i den kommende projektering af projekterne, hvor projekterne løsninger og detaljer fastlægges.
 

Sankt Jørgens Sø - udsat til afklaring om Bispeengbuen

Frederiksberg Kommune arbejder sammen med Københavns Kommune om at se på mulighederne for at bruge Skt. Jørgens Sø i skybrudssikringen af Frederiksberg og Nørrebro. Lige nu undersøger vi, hvordan søerne kan bruges som forsinkelsesbassin. Grundlæggende handler det om at finde løsninger, som kan mindske risikoen for at blandt andet Vodroffsvej og området omkring bliver oversvømmet i fremtiden.

Vi undersøger kun de skybrudstekniske muligheder, og hvilke ændringer i byrummet, de kræver. Senere vil vi se på formgivning, og hvordan man ellers kan bruge områderne, når der ikke er skybrud. Vi vil nemlig gerne lave skybrudsløsninger, der skaber merværdi for området.

Vi har sammen med Københavns Kommune udviklet tre scenarier til denne forundersøgelse af, hvordan man kan bruge Skt. Jørgens Sø som skybrudsbassin.

Politisk behandling af forundersøgelsen
By- og Miljøudvalget besluttede i januar 2019 at udskyde beslutningen om Skt. Jørgens Sø til undersøgelsen om en mulig nedrivning af Bispeengbuen er færdig. Grunden til dette er, at de to områder hænger sammen vandteknisk. En del af det vand, som efter planen skal løbe ind i Skt. Jørgens Sø, kommer fra Bispeengbuen. Hvis det bliver muligt at tilbageholde mere vand ved Bispeengbuen, så har det betydning for, hvor meget vand, der løber til søen. 

Vi regner med, at undersøgelsen om Bispeengbuen er færdig inden udgangen af 2019. Derefter skal de to politiske udvalg i København og på Frederiksberg drøfte, om de ønsker, at Skt. Jørgens Sø skal bruges i skybrudssikringen af byen.

Pkt. 33 Orientering om udskydelse af Skybrudsprojektet Skt. Jørgens Sø
By- og Miljøudvalget blev orienteret den 12. marts 2018 i pkt. 79:
Pkt. 79 Orientering om status for forberedelser inden opstart af skybrudsprojektet Skt. Jørgens Sø
På By- og Miljøudvalgsmødet den 4. juni 2018 under pkt. 205 Meddelelser
På By- og Miljøudvalgsmødet den 13. august 2018 under pkt. 238 Meddelelser

Det er vigtigt at understrege, at der på nuværende tidspunkt er tale om idéer og forundersøgelser, der skal teste idéerne. Der er ikke lavet et konkret projekt, som du kan give høringssvar på. Når der bliver lavet et konkret projekt om skybrudssikring, som er vedtaget på Frederiksberg og i København, så vil alle interesserede blive involveret flere gange gennem en VVM-proces (vurdering af virkning på miljøet).

I foråret annoncerede Frederiksberg Kommune en brugertilfredshedsundersøgelse, hvor borgere blev spurgt ind til deres oplevelser af vandhåndteringen i byen. 200 borgere svarede, og selvom 200 borgere er et lille udsnit af Frederiksbergs befolkning, giver undersøgelsen både en generel forståelse af borgernes oplevelse af byen men ligeså vigtigt et indkig i, hvad der betyder noget for individet – små tips og tricks.

Resultater af brugertilfredshedsundersøgelsen:

• Ni ud af ti borgere i undersøgelsen kender til skybrudsindsatsen på Frederiksberg
• Størstedelen af de adspurgte borgere søger også at undgå og forebygge
• Størstedelen tilkendegiver, at de gerne vil gøre endnu mere for at sikre deres hjem, hvis de får at vide, hvad de kan gøre
• Mere end halvdelen af borgerne vurderer, at de selv har ansvaret for, at der ved skybrud ikke kommer skadevoldende vand i deres hjem
• Halvdelen af borgerne tilkendegiver, at det er vanskeligt at forholde sig til kloaksystemets funktion, kvalitet og udvikling og har tillid til, at FK og FF udføre arbejdet hensigtsmæssigt
• 12 % af deltagerne i undersøgelsen synes ikke, at kommunen gør nok for at klimatilpasse Frederiksberg. De er utilfredse med kloaksystemet, da de oplever vand på fortove og cykelstier

Frederiksberg er den varmeste kommune i Danmark og det skyldes, at den er tæt bebygget og lidt væk fra det kystnære. Frederiksberg oplever derfor også på varme somre - fænomenet varmeø.

Varmeø (Urban heat Island – UHI) fænomenet opstår typisk i tætbebyggede byer, hvor temperaturen kan blive markant varmere end temperaturen i landlige omgivelser. Der er mange faktorer, der medvirker til, at der opstår varme øer. Varme øer skyldes byens design med tæt bebyggelse og høje bygninger, som absorberer varmen og anvendelsen af blå og grønne elementer, som ofte viger for befæstede arealer, der hindrer fordampning. Temperaturen stiger, da bygningsmaterialer og asfalt har en høj varmekapacitet. Varmer øer kan være ekstra intense lokalt på arealer med fx mørk belægning, ved bygninger og hvor der er stillestående luft.

På varmeø-kortet herunder kan du se, hvor det er varmest, og hvor der er mulighed for at gå hen for at blive kølet af.

For at se billedet i højere opløsning, kan det tilgås nederst. 

Frederiksberg Kommune har indgået et samarbejde med LINKS, som er et EU-projekt, der skal være med til at fremme kommunikationen mellem kommune og borger i en situation, hvor Frederiksberg bliver ramt af en alvorlig skybrudshændelse.

Er du interesseret i at vide mere, så læs her eller besøg den officielle website.