Vi går meget op i byens facader. Vi vil derfor gerne i dialog med dig, der vil starte ny butik eller ændre på en nuværende ejendoms eller butiks udtryk.
Som udgangspunkt kræver en ændring vores forudgående tilladelse. En ændring er alt fra nye farver, materialer til skilte, markiser, belysninger og folier i vinduer og døre. Vi tillader som udgangspunkt ikke reklamer på facader.
Sørg for, at der er tilladelse til den anvendelse, dit erhverv har. En ændring af anvendelse kræver oftest en byggetilladelse.
- Søg tilladelse til facadeændringer, skilte, markiser og lignende udstyr her, eller send os din ansøgning.
- Søg tilladelse til anvendelsesændring her.
- Læs mere om facader, skiltning og lignende i Din Facade.
- Find ud af, om der er en lokalplan for området og hvilke bestemmelser, der gælder for ejendommen.
- Kontakt os gerne. Du kan også booke en forhåndsdialog, eller vi kan komme forbi og tale med dig om dine planer.