Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune logo

Enfamiliehus

Søg byggetilladelse til enfamiliehus.

Indhold

    Søg byggetilladelse

    Et enfamiliehus er en ejendom på egen grund, som kun indeholder én bolig, for eksempel et parcelhus eller et rækkehus.

    Al byggeri skal overholde bestemmelserne i bygningsreglementet, også selvom det ikke kræver godkendelse eller byggetilladelse fra kommunen.

    Hvis din bolig ikke kan bebos under byggearbejdet og derfor står tom i mere end 6 uger, skal du søge dispensation for bopælspligten.

    Du skal ikke søge byggetilladelse:

    • Hvis du ikke udvider boligareal eller etageareal.
    • Udvendig efterisolering på maksimalt 25 centimeter betragtes ikke som udvidelse, men du skal indberette udvidelsen til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

    Du skal søge byggetilladelse:

    • Hvis efterisolering gør, at afstand mod naboskel ikke længere overholdes.
    • Hvis du vil foretage udvendige ændringer eller ombygninger, når bygningen er fredet eller bevaringsværdig, omfattet af bevarende lokalplan, af tinglyst servitut med facadecensur eller lignende. Det gælder også udskiftning af døre, vinduer og altaner, ændringer i materialevalg, farvesætning, vinduesformater og udformning i øvrigt.

    Du skal søge byggetilladelse, hvis din ejendom er fredet eller bevaringsværdig, omfattet af bevarende lokalplan eller tinglyst facadecensur.

    Som udgangspunkt skal samtlige vinduer i en bygnings facade være ens, og overfladebehandlingen skal harmonere med facadens udseende. Hvis kun enkelte vinduer udskiftes, skal de nye vinduer udføres med samme opdeling.

    Du skal søge byggetilladelse, hvis du vil opføre en tilbygning.

    Det er dit ansvar, at byggearbejdet overholder bestemmelserne i bygningsreglementet, lokalplaner og tinglyste servitutter. Du må ikke begynde byggearbejde, før du har modtaget byggetilladelse.

    Med ansøgningen skal du sende:

    • Oplysninger til identifikation af ejendommen, herunder oplysninger om adresse og matrikelnummer.
    • Situationsplan.
    • Plantegning.
    • Tværsnit af bygningen med materialebeskrivelse.
    • Facadetegninger med højdeangivelser.

    Ansøgning om faskine og jordvarme skal du søge om særskilt.

    Du skal søge byggetilladelse, hvis du vil bygge udestue. Hvis dine ønsker rækker ud over gældende krav og regler i bygningsreglementet, lokalplaner og servitutter, skal du også søge dispensation

    Med ansøgningen skal du sende:

    • Situationsplan over eksisterende forhold.
    • En tegning over grunden, der viser samtlige bygningers placering på grunden, herunder afstande til skel mod naboer og veje.
    • Situationsplan over fremtidige forhold med udestuen indtegnet. Afstande til naboskel og vej skal være tydeligt angivet.
    • Tegning af selve udestuen, opstalt set fra siden, gerne flere opstalter, så kommunen kan se bygningen fra flere sider (for eksempel mod nord/syd/øst/vest), eller tydelige facadeopstalter.
    • Tegningsmaterialet skal være målfast i mindst 1:100, gerne i A3 format.

    Du skal sikre dig, at du overholder kravet om 2,5 meter til skel. Det gælder både for opvarmet og uopvarmet udestue.

    Der gælder ingen særlige regler for almindelige terrasser, der er anlagt direkte i niveau med haven og uden overdækning. En terrasse uden overdækning er ikke omfattet af bebyggelsesprocenten. Det vil sige, at du kan anlægge en ny terrasse, også selvom dit hus allerede fylder så meget af grunden, at du ikke må opføre en tilbygning, udestue eller lignende. 

    Overdækket terrasse

    Vil du bygge en overdækket terrasse lige op ad dit hus, er der særlige krav til brandsikkerheden. Den skal derfor være konstrueret, så der ikke kan ske brandsmitte fra terrassen til selve huset.

    Du må placere en overdækket terrasse i skellet til naboen, hvis terrassen ikke er hævet over jorden. Men hvis en overdækket terrasse placeres nærmere end 2,5 meter fra skellet, er der særlige krav til brandsikkerheden. Den skal derfor være konstrueret, så der ikke kan ske brandsmitte fra terrassen til naboen.

    Overdækkede terrasser tæller kun med i bebyggelsesprocenten, hvis det samlede areal af overdækninger, skure, garager og lignende tilsammen overstiger 50 kvadratmeter. Du må opføre op til 50 kvadratmeter sekundære bygninger uden at søge om byggetilladelse. De skal dog overholde bestemmelser i bygningsreglementet, lokalplaner, byplanvedtægter og servitutter.

    Hævet terrasse

    En hævet terrasse må ikke placeres nærmere end 2,5 meter fra skel til naboen.

    Tagterrasse

    Tagterrasser skal overholde bestemmelser i bygningsreglementet, lokalplaner, byplanvedtægter og servitutter. Det betyder blandt andet, at de ikke må placeres nærmere end 2,5 meter fra skel til naboen, og at de skal sikres med et mindst 1 meter højt værn.

    Nybyggede terrasser skal overholde kravene i bygningsreglementet om tilgængelighed for alle. Det betyder, at der ikke må være niveauforskel mellem gulv inde og terrasse ude, og at dørtrin maksimalt må være 2,5 centimeter højt.

    Du skal ikke søge byggetilladelse, men du skal bruge autoriserede fagfolk til de fleste opgaver:

    • Arbejde på vand- og afløbsinstallationer skal udføres af autoriserede håndværksmestre.
    • Afløbsinstallationer i jord skal udføres af en autoriseret kloakmester.
    • Afløbsinstallationer i bygninger og vandinstallationer skal udføres af en autoriseret VVS-installatør.

    Se her, hvilke arbejder du selv må udføre.

    Du skal ikke søge byggetilladelse eller anmelde tilslutning af brændeovn eller pejs.

    Skorstensfejning

    Det er dit ansvar, at skorstenen bliver efterset og renset af en faglært skorstensfejer regelmæssigt, typisk én gang årligt.

    Kommunen skal sørge for, at det lovpligtige skorstensfejerarbejde kan blive udført. Frederiksberg Kommune har derfor indgået aftale med skorstensfejermester Finn Birk Pedersen. Indgår du aftale med Finn Birk Pedersen om skorstensfejning, så opkræves betaling for hans arbejde over ejendomsskatten. Du er ikke forpligtet til at få din skorsten fejet af Finn Birk Pedersen, men kan frit vælge en uddannet skorstensfejer.

    Afstand til brændbare materialer

    Du skal sikre, at der ikke er risiko for at antænde brandbare materialer på for eksempel gulv, vægge og loft. Placerer du ildstedet mindst 50 centimeter fra brandbare materialer, er du på den sikre side. Afstanden kan være mindre, så længe overfladetemperaturen på de brændbare materialer ikke kan overstige 850 grader celsius. Afstandskravet kan også være bestemt ved CE-mærkningen af din brændeovn.

    Gulvbeklædning

    Gulvet under brændeovne og pejse skal være af ikke-brændbart eller fast beklædt med et ikke-brændbart materiale. Det ikke-brændbare materiale bør gå mindst 30 centimeter frem foran lukkede ildsteder og mindst 50 centimeter frem foran åbne ildsteder. Det ikke-brandbare materiale bør desuden gå mindst 15 centimeter ud til hver side for ildstedets åbning.

    Røgspjæld

    Ildstedet kan forsynes med håndbetjent røgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 kvadratcentimeter.

    Skorsten

    Det er vigtigt, at aftrækssystemets lysningsareal er tilpasset den indfyrede effekt. Et forkert lysningsareal kan give en dårlig forbrænding og dermed risiko for kulilteforgiftning. Jo flere ildsteder på samme skorsten, jo større lysningsareal. Fabrikanten kan oplyse om den indfyrede effekt.

    Vil du installere et åbent ildsted, må du ikke tilslutte mere end det ene ildsted til samme skorsten. Derimod kan flere lukkede ildsteder godt tilsluttes samme skorsten.

    Skorstenen må heller ikke modtage aftræk fra gasfyrede og oliefyrede anlæg samt kedelanlæg indrettet til overtryksforbrænding.

    Du skal søge dispensation, hvis dit projekt ikke opfylder de regler, som ejendommen er omfattet af. I ansøgningen skal du redegøre for, hvorfor gældende bestemmelser ikke kan overholdes. Du har pligt til at oplyse hvilke bestemmelser i bygningsreglementet, lokalplaner og servitutter, projektet er i strid med.

    I forbindelse med din ansøgning modtager vi personoplysninger om dig, som vi er dataansvarlig for. Vi behandler dine personoplysninger ved oprettelse og i sagsbehandling.  

    Kategorier af personoplysninger

    Navn, adresser, CPR-nummer, ejerforhold, foto og video, GPS-lokationer, helbred, matrikelnummer.

    Modtagere eller kategorier af modtagere

    Vi videregiver personoplysninger til andre offentlige myndigheder, hvis det er nødvendigt for at behandle sagen. I det omfang vi benytter databehandlere til at behandle personoplysninger på vores vegne, er vi fortsat dataansvarlige og sikrer gyldig databehandleraftale.

    Opbevaring af dine personoplysninger

    Personoplysninger, som vi indsamler og behandler om dig, er omfattet af kommunens journaliseringspligt.

    Behandlingshjemmel

    Byggelov, Planlov, almindelige Forvaltningsretlige regler, lov om Byfornyelse, lov om Almene boliger, Boligreguleringsloven, Arkivlov.

    Dine rettigheder

    Du har ret til efter databeskyttelsesforordningens artikel 15-18 og 20-21:

    • At blive orienteret om indsamling, behandling og videregivelse.
    • Indsigt i behandlingen af personoplysninger.
    • Retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysninger
    • Berigtigelse, sletning, begrænsning eller udlevering af personoplysninger.

    Du har ret til at klage til Datatilsynet.

    Databeskyttelsesrådgiver

    Har du spørgsmål til behandling af personoplysninger, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.

    Yderligere informationer

    Kontakt

    By, Byggeri og Ejendomme

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1, 4. sal
    2000 Frederiksberg

    Telefontid

    Mandag, tirsdag og torsdag klokken 10-14
    Fredag klokken 10-13
    Onsdag lukket 

    Personlig kontakt

    Kun efter forudgående aftale

    Telefon: 3821 4120

    For borgere: Send sikker digital post til By, Byggeri og Ejendomme

    For virksomheder: Send sikker digital post til By, Byggeri og Ejendomme