Gå til hovedindhold
Frederiksberg Kommune logo

Hjælp i hverdagen til personer med handicap

Som borger med et fysisk eller psykisk handicap har du ret til at få hjælp til at få din hverdag til at fungere. Det kan være i form af en hjemmevejleder, en ledsager eller måske har du brug for en tolk, hvis du er døv.

Indhold

    Ansøg om ledsagelse

    Hjemmevejlederne giver socialpædagogisk støtte til voksne udviklingshæmmede personer i eget hjem. De vejleder også personer med erhvervede hjerneskader.

    Du kan få hjælp af en hjemmevejleder til at få struktur på hverdagen og skabe overblik over din situation. Hjemmevejlederen løser ikke opgaverne for dig, men sammen med dig.

    Hjemmevejlederne kan for eksempel hjælpe dig med at læse post, holde kontakten til offentlige myndigheder, pårørende og venner, planlægge hverdag og ferie, og sparre med dig i forhold til problemer.

    Du kan få en kontaktperson via Frederiksberg Kommune, hvis du er døvblind og fyldt 18 år.

    En kontaktperson hjælper for eksempel med at læse breve, aviser og post; at ledsage ved indkøb, på ture i nærområdet, på længere udflugter, ved lægebesøg; og med at være bindeled til omgivelserne ved blandt andet at orientere om hverdagen.

    Er du svært hørehæmmet, kan du søge om eller spørge efter en tolk.
    Når du har et hørehandicap, kan du får bevilget tolkebistand til dansk talesprog, når:

    • Du er under uddannelse
    • Du er i arbejde
    • Du skal til et møde med en offentlig myndighed
    • Du skal deltage i et socialt arrangement

    Som hovedregel kan du kun få tolkning til dansk tegnsprog. Hvis du har behov for internationalt tegnsprog, kan det i helt særlige tilfælde aftales med Den Nationale Tolkemyndighed.

    Hvis du er fuldtidsansat, har du ret til op til 20 timers tolkebistand per uge. Din arbejdsgiver skal beskrive dine arbejdsopgaver og underskrive din ansøgning, som du skal sende til jobcentret i kommunen.

    Ved samtaler hos den kommunale sagsbehandler betaler kommunen for en tolk, hvis sagsbehandleren vurderer, at det er nødvendigt.

    Yderligere information

    Kontakt

    Socialafdelingen

    Frederiksberg Rådhus
    Smallegade 1
    2000 Frederiksberg

    Åbningstider

    Mandag - torsdag klokken 10-15.30
    Fredag klokken 10-12

    Telefon: 3821 3070

    Send sikker digital post til Socialafdelingen