Byudviklingsprojekter

Allégade er Frederiksbergs vugge og indeholder mange unikke fortællinger forankret i kultur-, forlystelses-, handels- og hverdagslivet. Derfor har kommunalbestyrelsen ønsket en samskabelsesproces, der kunne bringe Allégades mange forskellige aktører og brugere sammen for at afdække behov og muligheder for fremtidens Allégade. 

Der er afholdt workshop 22. juni og 24. oktober 2017 med de borgere, institutioner og erhverv, der har hjemme i gaden, og den 29. november er der afholdt en åben workshop. Input fra disse workshops samt fra interviews og analyser har dannet baggrund for en fælles vision for udviklingen af Allégade.

Dialogen med lokale ejere, beboere og aktører har afdækket, at Allégade rummer en myriade af forskellige kendte og ukendte fortællinger om gaden, stederne, bygningerne og personlighederne. Fortællingerne udgør kernen i en fælles identitet for Allégade og kan tydeliggøres og styrkes gennem en udvikling af de fysiske rammers kvalitet og bedre koordinering af projekter og events i området fra Frederiksberg Runddel, de grønne arealer og haver samt til og med Frederiksberg Rådhusplads – som en destination på Frederiksberg.
Idéer til vision, fortællinger og projekter er udviklet på de første workshops, og det har givet idéer til, hvilke fælles initiativer, aktiviteter og events, der er potentiale for at samarbejde om, og hvordan interessenterne kan organisere sig omkring dette.
Alt dette er samlet og formidlet på plakaten ’Fremtidens Allégade’, som du kan se nedenfor.

Se den egenartsanalyse om karakteristiske træk, som kommunen har udarbejdet for Allégade

Se notat med forskellige oplysninger om Allégade
 

Baggrund og projektbeskrivelse

Frederiksberg – og i særdeleshed området omkring Frederiksberg Allé – har i mange år været en slags ”teaterby” med stor mangfoldighed inden for scenekunsten til glæde for teatergængere i alle aldre. På Frederiksberg Allé 102 ligger teatret Aveny-T, som i denne tid står over for en revitalisering, der skal være med til at styrke såvel teatrets som Frederiksberg Allés tradition som omdrejningspunkt for teater og scenekunst.

Det Ny Aveny-T skal være en nationalscene for ungekulturen. Under overskriften ”Story telling på tværs af genre” vil teatret trække de unge tilbage til teatret og være ”the missing link”, fyldt med fremtidens teatergængere.

For at visionen om Det Ny Aveny-T kan realiseres fuldt ud, er en om- og tilbygning nødvendig. Tilbygningen, der i dag huser caféen Kellerdirk, nedrives for at give plads til en moderne, multifunktionel bygning Væksthuset. Selve hovedbygningen Avenyteatret, der blev opført i 1855, har ifølge Kulturstyrelsens register en bevaringsværdi i klasse 4 (SAVE-værdi).

En udvendig renovering af teaterbygningen og den nye tilbygning udføres efter kommunens retningslinjer og lokalplaner, således at bygningen bevarer sin SAVE-værdi.

Den nye tilbygning Væksthuset forventes at omfatte ca. 360 m2 primært som en etplans bygning, dog med en indskudt balkon og et ”baghus” i 3 plan med mindre produktionskøkken, sidescene til teaterscenen samt teknikrum.

Byggeriets adresse: Frederiksberg Allé 102, 1820 Frederiksberg C
Matrikel: 35A

Totalrådgiver teamet består af Arkitektfirmaet Kjær og Richter, Tranberg Arkitekter, Oluf Jørgensen (ingeniør) samt 1:1 landskab.

Overordnet tidsplan

2019: Projektkonkurrence og valg af totalrådgiver
2020: Projektering, myndighedsbehandling samt udbud af hovedentreprise
2021: Anlægsfase
2022 (Januar): Indflytning

Der tages forbehold for ændringer og tidsplanen opdateres løbende.

Byggepladsen og området omkring

I byggeprocessen kan det desværre ikke undgås, at arbejdet vil medføre perioder med støj, trafikale gener i form af tung trafik og inddragelse af parkeringspladser. Vi beklager de gener, det kommer til at medføre i perioder, særligt for beboerne tættest på byggepladsen.

Vi er opmærksom på, at vi bygger i et tæt bebygget område og prioriterer sikkerheden på og omkring byggepladsen meget højt. Derfor opfordrer vi også forbipasserende og naboer til at være ekstra opmærksomme, når de passerer indgangen til byggepladsen. Ved fælles hjælp sikrer vi, at  det er trygt at færdes i området omkring byggepladsen.

I anlægsfasen vil vi i øvrigt overholde kommunens regler for arbejdstider og støjgrænser.

Der vil tilgå yderligere information om byggeplads og omfang inden byggestart.

Information om byggesagen

Projektets stade og relevant information vil jævnligt bliver opdateret her på hjemmesiden.

Har du spørgsmål til byggeriet, er du velkommen til at kontakte projektleder Valdemar Liesk Hansen fra By, Byggeri og Ejendomme i Frederiksberg Kommune på telefon 6170 9021, på hverdage mellem klokken 10 og 14 og fredage mellem klokken 10 og 13, eller på e-mail vaha01@frederiksberg.dk.

Bilag

Herunder kan du finde lokalplan for området, forskrift for støj - bygge og anlæg. Senere vil tegninger, der viser udformningen af det nye væksthus, byggepladsplan mm., løbende blive opdateret.
 

• Lokalplan 79

• Forskrift - støj - bygge og anlæg

CBS oplever i disse år, at flere studerende søger om at blive optaget på CBS, og der er derfor stort pres på de nuværende bygninger og anlæg. Samtidig ønsker CBS at sætte entreprenørskab og innovation øverst på dagsordenen i de kommende år. Det kræver nye typer af undervisnings‐ og studiemiljøer og mere plads til samarbejds‐ og iværksætteraktiviteter. Det kan ikke rummes inden for de eksisterende bygninger, der i dag er fuldt udnyttede. Lige nu er CBS' lokaler spredt over Frederiksberg og fordelt på mange bygninger - helt ud til Flintholm Station. CBS ønsker at samle flere studerende på Solbjerg Campus, hvor CBS ejer arealerne, og hvor der er plads til at udvide.

Frederiksberg Bakke, anlæg af byrum i 2022

Formålet er at etablere et sammenhængende byrum, der design- og oplevelsesmæssigt kobler Søndermarken, Frederiksberg Have og Frederiksberg Slot sammen.

Projektets hovedgreb er, at Frederiksberg Slot skal have styrket sin værdighed. Slottet fremhævesved at skabe et bredere fortov foran facaden og ved at sænke terrænet en smule (op til ca. 20 cm.) på toppen af bakken. Der anlægges en stor cirkulær plads af granitfliser, som en del af Slottet ”står på”, og som griber ind i Søndermarken på den modsatte side af vejen. Der lægges brosten i bueslag på kørebanen (uden for cirkelslaget). Dette er et markant greb, der tydeliggør det nye byrum, og som vil nedsætte hastigheden af den kørende trafik. Der bruges nordiske sten og fliser i et smukt farvevalg, med historisk reference til stedet.

Projektet forbedrer trafiksikkerheden på toppen af Frederiksberg Bakke dels ved at nedsætte hastigheden af bilerne, dels ved at skabe bedre og mere tydelige overgangsforhold for de mange gående, der passerer Roskildevej mellem de to haver.  

Brostensbelægningen på kørebanen, der vil nedsætte hastigheden for bilerne og gøre bilisterne mere opmærksomme på stedets pladskarakter og krydsende fodgængere. 

Det forventes med anlæg af den tydelige cirkulære plads, at fodgængerne i højere grad ”nudges” til at krydse vejen på dette sted, hvilket også øger trafiksikkerheden samlet set. For at understøtte dette forlænges hegnet langs Søndermarken ind mod cirklen og fortovet langs slotssiden gøres bredere, så man bedre kan passere hinanden. Begge dele vurderes at bidrage til at styre folks bevægelsesmønster positivt i forhold til sikkerhed og antallet af krydsningspunkter. I dag er fortovet langs nordsiden af vejen så smalt, især foran slottet, at det kan være svært at passere hinanden, og fodgængere krydser vejen flere steder langs projektområdets udstrækning. 

Bundopbygning samt størrelse og tykkelse på granitfliserne vælges, så de svarer til den forventede trafikbelastning. Der bruges f.eks. mindre fliser på kørebanen end på gangarealer og cykelstier. De mindre fliser er stærkere og kan bedre modstå den tunge trafik. Man sikrer dermed, blandt andet, en funktionsmæssig god kvalitet. Granitfliserne på cykelstierne vil få en bearbejdning, der giver ru og mere skridsikker overflade. 

Der er i forbindelse med projektet inddraget naboer til arealet herunder Slots- og Kulturstyrelsen, Cisternerne, Zoo, Forsvarets Ejendomsstyrelse og Officersskolen. Der er ligeledes dialog med myndigheder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter som f.eks. Cyklistforbundet, Ældrerådet og Handicaprådet.

Udskydelse af anlægsarbejdet på toppen af Frederiksberg Bakke til 2022

Anlægsarbejdet for Frederiksberg Bakke er blevet udbudt og skulle have været udført i sommer/efterår 2021. Det har dog vist sig nødvendigt for kommunen at annullere licitationen. Dette skyldes, at den vindende entreprenørs tilbud viste sig ikke at leve op til udbudsvilkårene. Det har efterfølgende ikke været muligt for de øvrige tilbudsgivere at leve op til vilkårene i udbuddet pga. den forsinkede opstart – herunder tidsplan samt budgetramme. Arbejdet udbydes herefter i et nyt udbud i efteråret, og anlægsarbejdet forventes at gå i gang til foråret 2022.

I anlægsperioden vil der være fokus på, at cykel- og gangtrafik afvikles sikkert og hensigtsmæssigt forbi byggepladsen. Der vil ligeledes blive sikret nødvendig kørsel til og fra slottet. Kørsel til Zoo's parkeringspladser fra vest opretholdes, og der forventes at blive opstribet en række ekstra, midlertidige parkeringspladser til Zoo's gæster i anlægsperioden.
 

Frederiksberg og Københavns Kommune udarbejder i fællesskab et idéoplæg for Bispeengbuens fremtid

Oplægget skal danne grundlag for en beslutning om, hvordan Bispeengen skal omdannes, hvis Bispeengbuen rives ned helt eller delvist.

Tre forskellige scenarier for en by uden Bispeengbuen skal nu konkretiseres og belyses i et idéoplæg, som Frederiksberg og Københavns Kommune i fællesskab udarbejder. Idéoplægget skal laves på baggrund af en bred borgerinddragelse og forløber i to faser fra august 2021 til medio 2023.

1. fase: Vision og muligheder ud fra tre hovedscenarier (2021-2022)

I første fase skal der udarbejdes forslag til vision og handlemuligheder ud fra tre hovedscenarier.

• Det ene lægger op til, at der både skal etableres ny bebyggelse og byrum i området
• Det andet lægger op til, at der kun skal etableres et nyt grønt byrum

I begge disse scenarier lægges vejen i tunnel.

• Det tredje scenarie er en etapeløsning med byrum og en delvis nedrivning af Bispeengbuen

En Å-park og skybrudssikring er en vigtig del af alle scenarier.

2. fase: Konkretisering af vision (2022-2023)

Når idéoplægget er klar i sommeren 2022, skal Frederiksberg og Københavns Kommune træffe politisk beslutning om, hvorvidt de ønsker at gå videre med et af scenarierne, og - i givet fald - hvilket.
Hvis dette besluttes, skal det valgte scenarie konkretiseres i en helhedsplan, og på basis af den træffer kommunerne den endelige politiske beslutning om idéoplægget i sommeren 2023.
Sideløbende med arbejdet med idéoplægget arbejder kommunerne for at få en fælles plan med staten, der ejer Bispeengbuen.

Mere om Bispeengbuen

Borgerarrangementer og øvrig dialog

Næste offentlige event forventes afholdt den 5. marts 2022.

Der er nedsat et kvarterpanel bestående af:

• Repræsentanter for borgere

• Interessenter

• Foreninger

som mødes i alt fire gange i løbet af hele processen for at kvalificere projektet.
 

Et Advisory Board bestående af fire faglige eksperter mødes fire gange i løbet af processen for at kvalificere projektet.

Potentialer

• Fredeliggøre området med nye rekreative grønne og attraktive byrum, der vil give området og de omkringliggende kvarterer ny attraktionsværdi

• Fritlægge Ladegårdsåen helt eller delvist i projektområdet, så den kan indgå rekreativt og historisk ved etablering af en fremtidig Å-park

• Nedbryde fysiske barrierer og skabe bedre sammenhæng og forbindelser på tværs af boligområder og kommuner, herunder blandt andet Lundtoftegade, som er et udsat byområde

• Opbløde kanterne mellem området og de bebyggelser, der vender bagsiden til Bispeengbuen i dag ved at skabe bedre kantzoner

• Håndtere hverdagsregn og skybrud så vidt muligt på overfladen med henblik på at skabe merværdi i attraktive og grønne byrum

• Skabe attraktive byudviklingsarealer i sammenhæng med de grønne byrum, som kan indgå i en eventuel finansiering af omdannelsen

Video

Video: David Kahr, fotograf

Kontakt

Frederiksberg Kommune

By, Byggeri og Ejendomme via kontaktsiden her

Københavns Kommune

via Kontakt på hjemmesiden her

Nyt Ingeborggården og klubhus til Frederiksberg Boldklub

Plejecenteret Ingeborggården står over for en genopførelse, så det kan leve op til Frederiksberg Kommunes målsætning om at levere moderne og tidssvarende ældreboliger af høj kvalitet. Samtidig udvides kapaciteten fra 148 boliger til 200 boliger. Ombygningen vil være med til at sikre, at Frederiksberg Kommune kan imødekomme et forventet øget behov for plejeboliger i fremtiden.

Med udvidelsen af Ingeborggården er der i samspil med Frederiksberg Boldklub set en mulighed for at udvikle det samlede område i og omkring plejecentret, så en opgradering af boldklubbens sociale rum og omklædningsfaciliteter bygges sammen med plejecentret.

Det nye klubhus erstatter boldklubbens nuværende klubhus, der i dag fremstår nedslidt og utidssvarende. Beslutningen udspringer af et fælles ønske fra både Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Boldklub om at folde ”Generationernes By” ud i dette område af byen for at skabe rum for synergi mellem børn og ældre, foreningsliv og ældreliv, uderum og byrumskvaliteter.

Byggeprojektet skal skabe mulighed for, at generationer mødes ved at dele, overlappe og låne rum, funktioner og faciliteter hos, i og med hinanden. Huset vil tilbyde nærområdet et fælles hus og udearealer, der kan samle området. Hertil kommer et integreret stiforløb, der skaber nem og sikker gennemgang i området samtidig med, at der vil ske en forbedring af den nuværende udfordring med adgangs- og parkeringsforhold i området.

Klubhuset ejes af FB Fonden, og det er også fonden, der vil eje det nye klubhus til FB Fonden. Frederiksberg Kommune ejer Ingeborggården.

Frederiksberg Kommune og FB Fonden er bygherre på projektet. Udbuddet blev vundet af G.V.L. Entreprise A/S. Rådgiverne er RUBOW Arkitekter A/S, BBP Arkitekter A/S og DOMINIA A/S.

Beliggenheden er Troels-Lunds Vej 27-29 og Jens Jessens Vej 24. Det samlede areal for det nye byggeri udgør cirka 18.400 kvadratmeter.

Anlægsfasen for dette anlægsprojekt forventes påbegyndt i slutningen af 2019 og afsluttes i 2024. Byggeprocessen vil foregå etapevis, så der fastholdes plejeboliger i hele perioden.

Overordnet tidsplan

2019: Byggeplads klargøres

2020: Den ene halvdel af Ingeborggården rives ned, og opførelsen påbegyndes

2021: Byggearbejder

2022 (forår): Boldklubben tages i brug

2022 (efterår): Den ene halvdel af det nye Ingeborggården og cafeområde tages i brug

2022: Den anden halvdel af Ingeborggården rives ned, og opførelsen påbegyndes

2023: Byggearbejder

2024 (vinter): Byggeriet færdiggøres

2025: Hele det nye byggeri tages i brug

Der tages forbehold for ændringer, og tidsplanen opdateres løbende.

Byggepladsen og området omkring

I byggeprocessen kan det desværre ikke undgås, at arbejdet vil medføre perioder med støj, trafikale gener i form af tung trafik og inddragelse af parkeringspladser. Vi beklager de gener, som det kommer til at medføre i perioder, særligt for beboerne tættest på byggepladsen.

Vi er opmærksomme på, at vi bygger i et tæt bebygget område og prioriterer sikkerheden på og omkring byggepladsen meget højt. Derfor opfordrer vi også forbipasserende og naboer til at være ekstra opmærksomme, når de passerer indgangen til byggepladsen. Ved fælles hjælp sikrer vi, at det er trygt at færdes i området omkring byggepladsen.

I anlægsfasen overholder vi kommunens regler for arbejdstider og støjgrænser.

Information om byggesagen

Information om projektet vil jævnligt blive opdateret her på hjemmesiden.

Har du spørgsmål til byggeriet, er du velkommen til at kontakte projektleder Valdemar Liesk Hansen fra By, Byggeri og Ejendomme i Frederiksberg Kommune på telefon 6170 9021, på hverdage mellem klokken 10.00 og 14.00 og fredage mellem klokken 10.00 og 13.00, eller på e-mail vaha01@frederiksberg.dk.

Bilag

Herunder kan du finde lokalplanen for området samt en forskrift for begrænsning af støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder. Du kan desuden finde nyhedsbreve med information om en række anlægsarbejder på det vestlige Frederiksberg inklusive genopførelsen af Ingeborggården og Frederiksberg Boldklubs klubhus.

https://dokument.plandata.dk/20_9576687_1561110307226.pdf - Lokalplan 221

https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/2017-01/Forskrift_stoej_byggeoganlaeg.pdf  - Information vedrørende støjende og støvende byggearbejder

Lommeparken skal fungere som et åndehul og en pause, hvor man kan koble af og finde ro midt i det travle byliv. Den nye lommepark skal derfor på én gang være både afskærmet, åbne og indbydende som opholdssted for de lokale og som mødested og pause for de forbipasserende.

Overordnet plan for 2021

• 1. spadestik: Den 15. september 2021 kl. 09.00-09.30
• Anlæg – opstart: Ultimo september 2021
• Anlæg – slut: Ultimo december 2021

Beskrivelse og illustrationer af lommeparken kan ses i referat af By- og Miljøudvalget den 20. maj 2019, Pkt. 206: Frederiksberg Bymidte, anlæg af Lommepark ved Solbjergvej.

Lommeparkens indretning

Lommeparken er disponeret med 5 store volumener i form af hævede bede, som placerer sig i en bund af grus omkring parkens centrale og mere intime rum ”Oasen”. Imellem sig skaber de 5 volumener mindre rum og passager, som leder ind til det centrale rum.

Passagerne åbner sig i den anden ende ud mod henholdsvis Solbjergvej og Holger Tornøes Passage, hvor de i kantzonerne danner mere åbne og inviterende rum, som kobler sig til de omkringliggende byrum. Her er det oplagte mødested og mulighed for afslappet ophold, hvor man kan følge med i menneskemylderet i de omkringliggende byrum. 

I den store passage i parkens nordøstlige hjørne rejser en belagt flade sig gradvist fra grusbelægningen. Fladen bevæger sig i et knækket forløb, som møder det centrale rum i samme højde som bedkanterne og skaber på den måde den sidste kant i rummet. I belægningen er der plantet træer. Fladen fremstår som et selvstændigt arkitektonisk og rumligt element, som både er et møbel, en belægning og en stiliseret beplantning, der skaber en stærk kobling mellem parken og det urbane byrum ved Solbjergvej og Frederiksbergcentret. 

Det centrale rum afgrænses af beplantningen og de hævede bedkanter af cortenstål og den hævede flade i den store passage, som tilsammen omkranser og definerer rummet præcist. På kanterne ind mod rummet monteres bænke af træ. Dele af bænkene har ryglæn. Her kan man sidde på kanten under beplantningen, tilbagetrukket og let afskærmet fra byens puls og nyde planternes dufte og farver sammen med den stille lyd af let rislende vand fra det cirkulære vandelement, som ligger i fladen.

Mod Lejerbo i syd og Solbjergvej 3 mod øst afgrænses parken af et hegn af lodrette Cortenstålslameller, som placeres med en afstand, så der er visuel forbindelse, men så man ikke kan gå igennem.

Beplantningen

Beplantningen er sammensat af en bund af robuste stauder, løg og græsser, et mellemlag af buske og mindre træer samt enkelte store træer. Beplantningen etableres med fokus på at give varierede rumlige og sanselige oplevelser hele året rundt og understøtte levesteder for fugle og insekter. Det betyder, at der vælges planter med særlige farver, dufte, vækst- og bladformer med fokus på årstidsvariation og lys- og skyggeforhold.

Beplantningen er planlagt med de større træer placeret primært i bedenes midte for at sikre, at planterne i de nederste lag trives bedst muligt. Beplantningen tilrettelægges desuden med hensyntagen til solforhold, både i forhold til valg og placering af planter. Beplantningen etableres med fokus på, at det skal være trygt at færdes i parken. Det skal være muligt at se, om der sidder nogen, når man bevæger sig ind i parken.

Beplantningen sammensættes så der er varierede rumlige og sanselige oplevelser hele året rundt samtidig med at levesteder for fugle og insekter understøttes. Der vælges planter med særlige farver, dufte, vækst- og bladformer med fokus på årstidsvariation og lys- og skyggeforhold. Der arbejdes i 3 lag: Store træer, mindre træer og buske samt stauder, græsser og bunddække.

Forbindelser

Forbindelserne gennem lommeparken fordeler sig med en primær forbindelse fra Solbjergvej gennem den store passage forbi Oasen og ud gennem den sydlige passage mod den nye Metrostation. Der er en gangforbindelse fra Lejerbo gennem parken via Oasen og den store passage. De øvrige passager er sekundære forbindelser.

Belysning

Belysning skal understøtte og iscenesætte rummets særlige karakter og skabe en tryg og stemningsfuld atmosfære i aften- og nattetimer. Lommeparken belyses med en blanding af overordnet orienteringslys – gerne med effekter som fx i passagen mellem Frederiksberg Gymnasium og den gamle stationsbygning på Solbjergvej. Belysningen skal desuden spille sammen med det overordnede belysningskoncept i Frederiksberg Bymidte.

Nu tager Frederiksberg Kommune endnu et vigtigt skridt i den store masterplan, der skal skaffe tidssvarende plejeboliger til byens ældre og samtidig skabe bedre byrum og forbindelsesveje for alle i området ved Betty Nansens Allé.

Plejeboligerne og de nye landskabsplaner ”Generationernes byrum” er et samarbejde mellem KAB og Frederiksberg Kommune. Generationernes Byrum er støttet af Lokale- og Anlægsfonden og RealDania.

Betty 1: Bygningen Betty Nansens Allé 57-61 er lige blevet renoveret og ombygget. Der er 75 boliger, hvoraf 46 er handicapvenlige boliger og 29 er ungdomsboliger.

Betty 2: På Betty Nansens Allé 51-53 renoveres bygningen i perioden 2018-2020. Bygningen vil herefter huse botilbud til borgere med udviklingshæmning og borgere med autisme samt almene ældreboliger.

Betty 3: Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. februar 2017 at etablere et plejecenter på Betty Nansens Allé nr. 16A-C på den grund, hvor der hidtil har været et en midlertidig daginstitution, samt at der skal gennemføres en udvidet byudvikling af området.

Plejecentret skal rumme 125 nye plejeboliger og faciliteter til lokalområdets brug, eksempelvis en multisal, små butikker, lokaler til behandling af børn med nedsat funktionsevne og nye byrum.
Samtidig lægger forslaget op til at erstatte den nuværende sti i området med en ny gang- og cykelsti med bedre forbindelse til Valby.

Plejecentret opføres som et partnerskab mellem Frederiksberg Kommune og FFB (KAB), hvor FFB (KAB) er bygherre og opfører og ejer de almene plejeboliger.

Bedømmelseskomitéen udpegede et vinderprojekt i oktober 2019. Vinderprojektet er udarbejdet af Jørgen Friis Poulsen, ERIK Arkitekter, MOE Ingeniører samt BOGL Landskabsarkitekter.

Medlemmer af bedømmelseskomitéen var 5 deltagere fra kommunalbestyrelsen og 2 repræsentanter fra FFB´s organisationsbestyrelse.

Kommunalbestyrelsen godkendte lokalplanforslag 28. januar 2019 og sendte forslag i høring. Forslaget var i høring fra 6. februar til 3. april 2019. Find det i høringsportalen www.blivhoert.frederiksberg.dk.

Plejecentret forventes at blive taget i brug ultimo 2021. Byggeprojektet forventes at gå i gang i starten af 2020.

Betty 4: Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der gennemføres en udvidet byudvikling i regi af en samlet landskabsplan for området med nye byrum og bedre forbindelsesveje.

Betty 5: På Betty Nansens Allé udføres en opgradering af vejen og et regnvandshåndteringsprojekt i samarbejde med Frederiksberg Forsyning. Dette projekt igangsættes først, efter at alle Betty plejeboligerne (1-3) står færdige.

Har du spørgsmål til projekterne?
Vil du vide mere om Social Sundhed og Arbejdsmarked forhold på Frederiksberg, kan du kontakte SSA ved at sende en mail via https://www.frederiksberg.dk/ssa-omradet-kontakt.

Vil du vide mere om de nye plejeboliger eller vedrørende afvikling af byggeprojekterne, kan du kontakte FFB på ffb@kab-bolig.dk.

Nordens Plads er i dag et område, der består af højhuset Domus Vista, studieboliger, et butikscenter og et stort parkeringsareal. I samarbejde med Frederiksberg Kommune er grundejerne KFI og Akelius nu påbegyndt en udvikling af området med arkitektfirmaet WERK som rådgiver.

By- og Miljøudvalget godkendte proces og visionsprogram for udviklingen af Nordens Plads på udvalgsmødet d. 28. oktober 2019 (Punkt 342).

Du kan følge udviklingen og komme med din idé til, hvad der skal ske med Nordens Plads på www.visionnordensplads.dk.

På P.G. Ramms Allé omdannes de gamle beskyttelsesbunkere til et skybrudsanlæg under jorden, og over jorden etableres et nyt grønt byrum. Se video

Designudtryk

Anlæggenes ydre rammer bevares, da de binder den eksisterende symmetri i området sammen. Inden for disse rammer etableres forskellige opholdsrum, der formmæssigt tager afsæt i de historiske kuppelbunkers, hvis fodaftryk gengives i terrænet på forskellige måder. Den stramme symmetri i anlægget understreges af træer i anlæggenes hjørner og centerlinjer, og den eksisterende belægning omkring anlæggene bevares.

Af hensyn til tilgængelighed anlægges et snoet stiforløb igennem anlæggene. Disse stiforløb er ikke symmetriske, men understøtter muligheden for forskellige oplevelser af rumlig, funktionsmæssig og sanselig karaktér.

Beplantning

For at sikre en høj oplevelsesværdi tilplantes anlægget med træer, stauder, græsser og blomstrende buske i varierende højde. Beplantningen sammensættes under hensyntagen til jordbundsforhold, skygge-/lysforhold, årstidsvariation, robusthed i forhold til drift samt værdi for biodiversiteten.

Motionsplads

I projektforslaget indgår der en offentlig motionsplads på ca. 32 m2, som skal understøtte et aktivt og sundt hverdagsliv i området. Motionspladsen er udstyret med træningsredskaber, der vurderes gavnlige for almindelige motionister.

By udstyr

Anlægget forsynes med bænke, siddeegnede betonkanter og affaldskurve. Cykelparkeringsforholdene omkring opgangene til de tilstødende ejendomme optimeres ved at opsætte cykelstativer langs anlæggene.

Det hydrauliske anlæg

Skybrudsprojektet håndterer regnvandet fra hele oplandet (P.G. Ramms Allé og de nordlige veje N. Jespersens Vej, Philip Schous Vej og Julius Valentiners Vej). Regnvandet opmagasineres i bunkersarealet og i et regnbed på P.G. Ramms Allé mellem H. Schneekloths Vej og Julius Valentiners Vej, som tilsvarer det eksisterende regnbed mellem H. Schneekloths Vej og Emil Slomanns Vej.

Langt det meste af det opsamlede regnvand transporteres ind til det eksisterende projekt inde på Lindevangsskolen. Dette anlæg stod færdigt i sommeren 2018 og blev designet således, at man kunne kolbe et større opland til det anlagte. På denne måde udnyttes den eksisterende kapacitet i det nuværende kloaksystem i spidsbelastningsperioder bedre, og risikoen for oversvømmelser i området mindskes.

Bilparkering

Det er på Julius Valentiners Vej kortlagt, at antallet af parkeringspladser kan optimeres ved at ændre vinklen på parkeringspladserne. Dette vil betyde, at kørebanen bliver smallere, men stadig overholder den anbefalede vejbredde. Projektet tilføjer 27 flere parkeringspladser på Julius Valentiners Vej, der kommer 8 flere på Philip Schous Vej og 11 flere på P.G. Ramms Allé (fra N. Jespersens Vej til Sløjfen). Der kommer i alt 46 flere parkeringspladser i området.

Overordnet tidsplan

Bunkersanlæggene blev fjernet i april 2020. Herefter bliver den underjordiske del af skybrudsanlægget gravet ned, og sidst men ikke mindst vil selve anlæggelsen af det grønne påbegyndes. Vi regner med, at det hele vil stå færdigt omkring november 2020.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til byggeriet, er du velkommen til at kontakte Vej, Park og Miljø - Trafik og Byrum

På pladsen vest for rådhuset skal der etableres parkeringskælder og efterfølgende etableres et nyt byrum.

Overordnet plan

Uge 8-35: Ledningsomlægninger i Frederiksberg Bredegade og på pladsen
Uge 8-51: Arkæologisk overvågning og udgravning af fund
Januar 2022 - april 2024: Etablering af parkeringskælder og nyt byrum

Det sker i uge 3

Udgravning til parkeringskælder er påbegyndt. 

Fakta

Der etableres en parkeringskælder med 275 bilparkeringspladser og et nyt byrum.

Anlægsarbejdet vil inddrage hele pladsen og betyde, at der i perioden september 2021 - december 2023 ikke er adgang til de ca. 230 parkeringspladser på parkeringspladsen vest for rådhuset.

I forbindelse med ledningsomlægningerne og de arkæologiske udgravninger vil der blive inddraget ca. 140 parkeringspladser. Ledningsomlægningerne vil berøre Frederiksberg Bredegade og både den nordlige og sydlige del af parkeringspladsen.

I den kommende tid rykker arkæologerne ind på den nordlige del af pladsen og det betyder, at den nye adgang til Smallegade i lyskrydset ved Hospitalsvej spærres. Adgang til Frederiksberg Rådhus og pladsen vil i bil skulle ske fra Allégade.

Parkeringskælderen vil blive en del af parkeringszonen og kunne benyttes med blandt andet beboerlicens.

Byrummet skal omdannes til en plads, der sætter fokus på opholdsarealer, udeservering, springvand/vandleg, kunst og kultur samt markedsfunktioner og på at udvikle pladsen grønt og rekreativt som et demonstrationsprojekt inden for klimavenlige løsninger.

Præcis hvordan byrummet skal indrettes, er endnu ikke afgjort. Arkitekterne er ved at udarbejde et forslag, som tager udgangspunkt i de to borgerdialoger, der har været gennemført om pladsens fremtidige udformning. Når forslaget er klart, inviteres der til et borgermøde om den endelige udformning af pladsen. 

Kontakt Trafik og Byrum via kontaktsiden eller på telefon 38 21 42 92 i telefontiden

• By- og Miljøudvalget vedtog på deres møde den 28. oktober 2019, at Platanvej skal genåbnes for gennemkørende trafik, og at der skal etableres cykelstier i begge sider af vejen.

Der blev efterfølgende udarbejdet et projektforslag for ny indretning af Platanvej med cykelstier og parkering i begge sider af vejen. Projektforslaget blev sendt i borgerdialog, og borgerdialogen viste, at mange var bekymrede over, at fortovsbredden blev for smal. By- og Miljøudvalget vedtog derfor på deres møde den 18. januar 2021, at der skulle udarbejdes et revideret forslag, hvor fortovet er bredere på bekostning af parkering i den ene side af vejen.

By- og Miljøudvalget godkendte på mødet den 3. maj 2021 et revideret projektforslag for indretning af Platanvej. Med projektet bliver fortovene gjort bredere ved at nedlægge parkeringspladserne i den vestlige side af vejen. Du kan finde projektforslaget her: www.frederiksberg.dk/sites/default/files/meetings-appendices/3090/Punkt_152_Bilag_1_Geometri_og_afmaerkningsplan_version_3.pdf 

Og du kan læse By- og Miljøudvalgets beslutning her (Pkt. 152): Referat til mødet i By- og Miljøudvalget 2018-21 den 3. maj 2021 kl. 21:25 i Kommunalbestyrelsens mødesal (frederiksberg.dk)

Tidsplan:

Projektering og forhandling med grundejere: efterår / vinter 2021
Anlæg: 2022

Kontakt: Trafik og Byrum via kontaktsiden eller på telefon 38 21 42 92 i telefontiden.

Om Rolighedsvej Bycampus

På grunden mellem Rolighedsvej, Bülowsvej, Åboulevard og Den Grønne Sti etableres i 2021-2027 et nyt kvarter i byen - Rolighedsvej Bycampus - med studieboliger, familieboliger, en ny Prins Henriks Skole, idrætshal, parkeringskælder og et grønt område med fokus på leg, bevægelse, regnvandshåndtering og biodiversitet.

Visionen er at skabe en grøn, levende og åben bycampus, hvor der er dejligt at bo, gå i skole, studere, forske, dyrke idræt og motion, og hvor man kan mødes i smukke, grønne og bynære omgivelser.

Lokalplanen for området blev vedtaget i juni 2020  og er udformet for at sikre den bedst mulige kvalitet i projektet. Der er primært tale om nybyggeri, men grundens to bevaringsværdige bygninger er integreret i Rolighedsvej Bycampus, så historien om Landbohøjskolen og Serumlaboratoriet fastholdes.
 

Flerårigt byggeprojekt

Anlægsarbejdet gik i gang i 2021 og forventes færdigt i 2027. De nye byggerier etableres i etaper af forskellige bygherrer og firmaer, som alle skal overholde gældende regler for arbejdstider, byggeplads, støjgrænser og sikkerhed i forbindelse med anlægsarbejdet.

Der er tale om et byggeprojekt, der - mens arbejdet pågår - vil medføre byggerelaterede og trafikale gener for de beboere og institutioner tættest på området. Projektets offentlige og private bygherrer vil gennem hele byggeprojektet bestræbe sig på at minimere generne mest muligt og på at informere, varsle og generelt have en god dialog med beboere og institutioner tættest på området om hvad, der kommer til at ske og hvornår.

På denne side kan du læse mere om Rolighedsvej Bycampus samt finde kontaktoplysninger på projektets offentlige og private bygherrer, link til lokalplanen for området, link til information om idrætshallen (programoplæg) samt link til information om regler for støjende anlægsarbejde i Frederiksberg Kommune.
 

Projekterne i Rolighedsvej Bycampus

Studieboliger og boliger til særlige boformer

Mod Åboulevard etableres 519 studieboliger og 158 boliger for særlige boformer til unge forskere og iværksættere. Bebyggelserne opføres i 6-7 etager, og i dele af stueetagen planlægges café, fitness, vaskeri og butik. Udviklingsvirksomheden NREP er bygherre på boligerne.

Status december 2021: NREP har over sommeren og i efteråret nedrevet eksisterende bygninger og sat spuns op mod Den Grønne Sti. Arbejdet med spuns kunne ikke udføres uden at støje. I slutningen af 2021 vil NREP udgrave og støbe kælder til de nye boliger, og i februar 2022 begynder monteringen af betonelementer.


Familieboliger

Den bevaringsværdige røde bygning på Bülowsvej 27 indrettes til 18 familieboliger. Bebyggelsen renoveres med respekt for dens historie og nuværende arkitektoniske udtryk. NREP er bygherre på familieboligerne.

Status december 2021: NREP forventer at opstarte renoveringen af de nye familieboliger i første kvartal 2022, og at boligerne står klar til indflytning i slutningen af 2022.
 

Prins Henriks Skole

Prins Henriks Skole vil indeholde børnehave, grundskole og gymnasium. Skolen opføres i den bevaringsværdige gule bygning ud mod Rolighedsvej og som nybyggeri. Skolen vil have indgang ud til Rolighedsvej. Prins Henriks Skoles Ejendomsfond er bygherre på projektet.

Status december 2021: Forberedelserne til opførelsen af den nye Prins Henrik Skole er i fuld gang. En laboratoriebygning bag den bevaringsværdige gule bygning mod Rolighedsvej er revet ned, og snart begynder nedrivningen af de eksisterende bygninger på hjørnet af Rolighedsvej og Bülowsvej. Dette arbejde forventes færdigt i 2021. På hjørnet af Rolighedsvej og Den Grønne Sti er der udgravet til skolens kælder, og forberedelserne til støbning af fundamenter er i gang. Byggeriet af kælderen forventes færdigt i foråret 2022. Statuen af N. J. Fjord, der stod foran den bevaringsværdige gule bygning mod Rolighedsvej, er flyttet til en ny placering på Københavns Universitets grund på vestsiden af den store bygning.
 

Idrætshal

Idrætshallen opføres midt i den nye bycampus og vil indeholde en idrætshal på nedre niveau, en badmintonhal på øvre niveau og en mindre multisal på øvre niveau. Frederiksberg Kommune er bygherre på idrætshallen. Indhold og udformning af idrætshallen tager afsæt i et programoplæg fra BBP Arkitekter fra 2019 (se link nedenfor).

Status december 2021: Faserne med udarbejdelse af byggeprogram til den kommende idrætshal påbegyndes i slutningen af 2021 og vil vare frem til 2023. Herefter skal opgaven i entrepriseudbud. Opførelsen af idrætshallen forventes at ske medio 2024 til medio 2026.
 

Grønt område

Det grønne område vil skabe forbindelse mellem Rolighedsvej Bycampus og udearealerne ved Københavns Universitet på tværs af Den Grønne Sti. Området indrettes som en grøn oase, og områdets eksisterende træer vil med nye træer og en varieret staudeplantning bidrage til større biodiversitet, ligesom området vil være et centralt element i håndteringen af regnvand. Frederiksberg Kommune er bygherre på det grønne område.

Status december 2021: Faserne med udarbejdelse af byggeprogram og projektering af det grønne område med efterfølgende entrepriseudbud fastlægges inden for de næste år. Etableringen af det grønne område forventes at ske i perioden 2026 til 2027 og efter, at idrætshallen er opført.
 

Stræder og forbindelser

Stræderne udgør de primære øst-vestlige forbindelser i den nye bycampus og forbeholdes gående og cyklende. Rundt om familieboligerne mod Bülowsvej anlægges der en servicevej, der kan benyttes til affaldsafhentning og servicebiler, men ikke til offentlig trafik. NREP etablerer stræderne og overdrager dem herefter til Frederiksberg Kommune.
 

Parkering

Al parkering til Rolighedsvej Bycampus placeres under jorden i en fælles parkeringskælder, der anlægges ud mod Åboulevard og med tilkørsel til parkeringskælderen fra Bülowsvej. NREP er bygherre på den fælles parkeringskælder, som etableres i perioden 2021 til 2024 sammen med stræderne og parallelt med etableringen af studieboligerne og familieboligerne.

Der kan læses mere om områdets parkering i lokalplanen for Rolighedsvej Bycampus (se link nedenfor). 
 

Forsyning (vand, varme og kloak)

Parallelt med etableringen af Rolighedsvej Bycampus foretager Frederiksberg Forsyning en omlægning af store kloakledninger, og der opføres tre nye kloakbygværker. Der etableres også forsyning til området i form af vand, varme og kloak.

Status december 2021: Hen over sommeren 2021 blev der forberedt til fjernvarme til Prins Henriks Skole og idrætshallen, mens arbejdet med omlægning af de store kloakledninger mod Åboulevard og Bülowsvej med efterfølgende opførelse af tre nye kloakbygværker blev påbegyndt i efteråret 2021. Arbejdet medfører trafikale ændringer med indsnævring af vejbanerne på et stykke af Åboulevard samt ensretning af Bülowsvej, som ikke kan tilkøres fra Åboulevard, mens arbejdet står på. Det betyder også færre p-pladser på Bülowsvej samt øget lastbiltrafik i området i perioden frem til, at arbejdet forventes færdigt i efteråret 2022.

Overordnet tidsplan (løbende opdatering)

• Sommer 2021: Nedrivning af en række eksisterende bygninger på grunden samt forberedelse til fjernvarme til de nye byggerier
• Sommer 2021 - efterår 2022: Omlægning af kloakker mod Åboulevard/Bülowsvej
• Efterår 2021 - forår 2024: Studieboliger og boliger til særlige boformer bygges
• Efterår 2021 - forår 2024: Fælles parkeringskælder og stræder etableres
• 2021 - 2022: Familieboliger etableres i bevaringsværdig bygning mod Bülowsvej
• 2021 - 2023: Prins Henriks Skole bygges
• 2024 - 2026: Idrætshallen bygges
• 2026 - 2027: Det grønne område etableres

Kontakt

Her finder du kontaktoplysninger til kommunen og de enkelte bygherrer: 
 

• Rolighedsvej Bycampus - generel information om byggeprojekt og lokalplan
  Kontakt: Frederiksberg Kommune, By, Byggeri og Ejendomme v/koordinator Gunnar Holse
  Mail: guho01@frederiksberg.dk og telefon: 2898 4133
   
• Studieboliger, boliger til særlige boformer og familieboliger
  Kontakt: NREP v/Lars Kjøller Holm
  Mail: laho@nrep.com og telefon: 4017 0065
   
• Prins Henriks Skole
  Kontakt: Prins Henrik Skoles Ejendomsfond v/Per Anker Hansen
  Mail: pah@phse.dk og telefon 2966 8424
   
• Idrætshallen
  Kontakt: Frederiksberg Kommune, Kultur og Fritid v/Jesper Kamstrup
  Mail: jeka05@frederiksberg.dk og telefon: 2898 0110
   
• Parkering, grønt område og klima
  Kontakt: Frederiksberg Kommune, Vej, Park og Miljø
  Mail: vpm@frederiksberg.dk og telefon: 3821 4292
   
• Forsyning og kloak
  Kontakt: Frederiksberg Forsyning
  Mail: service@frb-forsyning.dk og telefon: 3818 5000

Byggeplads, trafik og støj

I byggeperioden 2021-2027 kan det desværre ikke undgås, at arbejdet vil medføre perioder med støj fra byggeplads samt trafikale gener i form af bl.a. tung trafik og inddragelse af parkeringspladser.

Projektets forskellige bygherrer skal alle overholde de gældende regler for arbejdstider, støjgrænser og sikkerhed. Og projektets parter vil bestræbe sig på at minimere generne mest muligt - særligt for beboere og institutioner tættest på byggepladsen - og også i forhold til den løbende kommunikation om arbejdet.

Læs mere om støj fra byggepladser

Læs forskrift for begrænsning af støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder.

Nyhedsbrev

Frederiksberg Kommune lægger op til, at projektets forskellige bygherrer koordinerer arbejdet og kommunikationen.

Som led heri udsender Frederiksberg Kommune i samarbejde med projektets øvrige bygherrer Frederiksberg Forsyning. NREP og Prins Henriks Skoles Ejendomsfond et nyhedsbrev 2-4 gange årligt gennem byggeperioden 2021-2027.

Nyhedsbrevet sendes ud via e-Boks og e-mail - foruden at blive løbende uploadet på denne side. Modtagerne er naboer og lokale institutioner til Rolighedsvej Bycampus (og øvrige udvalgte interessenter).

Tilmeld dig nyhedsbrevet ved at sende en mail til kf@frederiksberg.dk  (Frederiksberg Kommune v/Kultur og Fritid):
 

Nyhedsbrev 2 Rolighedsvej Bycampus - december 2021

Relevant information og links

• Lokalplan 223 for Rolighedsvej Bycampus (Kommunalbestyrelsen den 22. juni 2020)
• Programoplæg om idrætshallen (Kultur- og Fritidsudvalget den 12. august 2019)
• https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/2017-01/Forskrift_stoej_byggeoganlaeg.pdf 

Nyhedsbrev oktober 2018 - Vestlige Frederiksberg

I de kommende år sætter Frederiksberg Kommune i samarbejde med Frederiksberg Forsyning og FB Fonden (Frederiksberg Boldklubs Fond) en række anlægsarbejder i gang på det vestlige Frederiksberg fra efteråret 2018.

• Et nyt skybrudsanlæg på Jens Jessens Vej, der skal mindske risikoen for oversvømmelser i området samt seks kunstgræsbaner oven på anlægget, som giver flere børn, unge og voksne mulighed for at spille fodbold.
• Modernisering og ombygning af plejehjemmet Ingeborggården på Troels-Lunds Vej og etablering af nyt klubhus til Frederiksberg Boldklub samme sted. Herudover kommer også et helt nyt byrum med adgang for alle.
• Etablering af pumpestation og nedgravning af regnvandsledninger. Disse skal føre vandet hen til det nye anlæg på Jens Jessens Vej.

Projekterne vil have positive effekter i form af færre oversvømmelser, bedre boliger til ældre, nyt klubhus til Frederiksberg Boldklub, flere boldbaner af kunstgræs og et mere attraktivt byrum. Men de vil også medføre gener for borgere, der bor, arbejder og færdes i området.

Frederiksberg Kommune koordinerer projekterne og vil minimere generne mest muligt. Du kan se den samlede tidsplan for alle projekterne i linket nederst på siden. Bemærk dog, at den foreløbige tidsplan kan blive justeret undervejs. Du finder konkret information om gravearbejde med mere på de enkelte veje på siden www.frederiksberg.dk/vejarbejde.

Har du spørgsmål til projekterne?
Vil du vide mere om idrætslivet på Frederiksberg, kan du kontakte Kultur og Fritid på telefon 38 21 01 17.

Har du spørgsmål til etablering af regnvandsopsamlingsanlæg og kunstgræsbaner, kan du kontakte By, Byggeri og Ejendomme på 38 21 41 20.

Vil du vide mere om etablering af ny pumpestation og regnvandsledningssystem, kan du kontakte Frederiksberg Forsyning på 38 18 50 00 eller via www.frb-forsyning.dk.

Læs mere om de enkelte projekter herunder.

Nyt Skybrudsanlæg og kunstgræsbaner på Jens Jessens Vej
Frederiksberg Kommune har i samarbejde med Frederiksberg Forsyning A/S besluttet at kombinere den planlagte etablering af et nyt anlæg til opsamling af regnvand med den planlagte etablering af nye kunstgræsbaner på idrætsanlægget på Jens Jessens Vej. Kunstgræsbanerne erstatter de nuværende naturgræsboldbaner.

Det nye anlæg vil bidrage markant til at håndtere regnvand i forbindelse med skybrud i området ved Jens Jessens Vej. Anlægget kan håndtere større regnvandsmængder i et stort område med et totalareal på hele 408.000 m2. Hele projektarealet på idrætsanlægget udgør op til ca. 44.000 m2 svarende til de nuværende naturgræsarealer på idrætsanlægget. Det regnvandsbassin, der skal anlægges, kan opsamle og forsinke op til 24.000 m3 regnvand.

Regnvandsopsamlingen sker delvis over og under de seks nye kunstgræsbaner, som etableres på det område, hvor de nuværende naturgræsbaner er.

Når anlægget på idrætsanlæggets grund er færdigt, etableres der en ny pumpe- og modtagerstation, som gør det muligt at koble anlægget til et regnvandsledningssystem, som Frederiksberg Forsyning etablerer i området, der indbefatter Jens Jessens Vej, Marielystvej, Hoffmeyersvej, Troels-Lunds Vej, Rådmand Steins Allé, O.V. Kjettinges Allé, Bendzvej, J.C. Schiødtes Vej, Goldschmidtsvej, Johan Ottosens Vej samt stier og brolagte pladser mm. i projektområdet. Via dette system føres regnvandet, der falder i dette område, til opsamlings- og forsinkelsesbassinet på idrætsanlæggets grund. Anlægsprojekterne indgår i den overordnede plan for skybrudssikring af Frederiksberg.

Frederiksberg Kommune er bygherre på regnvandsopsamlingsanlæg og modtagerstationen samt kunstgræsbaneprojektet, mens Frederiksberg Forsyning A/S er bygherre på anlæg af pumpestation og det efterfølgende anlæg af regnvandsledningssystem i det ovennævnte område.

Anlægsfasen for etablering af pumpestation og regnvandsledningssystem i området forventes at vare fra efteråret 2020 til slutningen af 2023.

Smart City handler om at planlægge og udvikle byen og erhvervslivet ved at bruge de mange nye digitale muligheder.

Kommunen og byen skal fremtidssikres, vi skal bruge ressourcerne med omtanke og fokusere på bæredygtighed. Og så skal vi understøtte den økonomiske vækst.

Frederiksberg skal være en progressiv og innovativ by. Nye løsninger skal udvikles gennem samarbejder mellem kommunens institutioner, erhvervslivet, investorer og de lokale vidensinstitutioner.

Som en del af SMART CITY er vi i gang med sætte WIFI-netværk op, hvor indsamlingen af data ved fjernaflæsning dermed bliver langt mere effektiv, og kunderne slipper for selv at aflæse vandmålerne – og på længere sigt får de bedre muligheder for at følge deres forbrug af vand og varme. Nettet vil blandt meget andet også kunne benyttes til at informere om trafik, vejr og parkeringsmuligheder på Frederiksberg.

Du kan læse mere om projektet via linket nederst på siden.

Cykelsti på Vodroffsvej mellem Danasvej og Gammel Kongevej

Frederiksberg Kommune har en målsætning om, at der skal etableres cykelstier eller cykelbaner på skoleveje og andre veje, hvor der færdes mange børn. Målet er at øge trygheden og trafiksikkerheden og dermed øge antallet af borgere og skolebørn, som vælger at tage cyklen.

By- og Miljøudvalget vedtog på deres møde den 7. juni 2021, at projektforslag for cykelstier på Vodroffsvej mellem Danasvej og Gammel Kongevej godkendes, og at strækningen ensrettes i sydgående retning for at kunne bevare så mange parkeringspladser som muligt. 

Ligeledes blev det besluttet, at projektforslaget sendes i borgerdialog. 

Det er muligt at læse sagen samt By- og Miljøudvalgets behandling (punkt 208) her: Referat til mødet i By- og Miljøudvalget 2018-21 den 7. juni 2021 kl. 20:01 i Kommunalbestyrelsens mødesal 

Her er der også mulighed for at få yderligere information om de trafikale konsekvenser, som projektet medfører. 

Se projektforslaget her: https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/meetings-appendices/3095/Punkt_208_Bilag_2_K11_N2000pdf.pdf

Der er forventet anlægsstart i løbet af foråret 2022.

Kontakt: Trafik og Byrum via kontaktsiden eller på telefon 38 21 42 92 i telefontiden.