Bevarende lokalplansforslag for villakvarter omkring Kronprinsensvej

Høringssvar ID: 6610

Vi mener, at lokalplanens omtale af forskellen mellem forhaver (afgrænsning mod vejen) og baghaver er misforstået. På side 12 i lokalplanen står der: “Afgrænsningen mod vejen bestod oprindeligt af lave stakitter i træ eller jern eller lav hæk. Havelågens udformning var næsten lige så vigtig som hoveddøren, og var ofte malet i samme farver som husets øvrige træværk. I dag er der mange steder etableret høje hække eller høje faste hegn, som giver området en mindre åben karakter.” Denne beskrivelse tager ikke højde for, at \'afgrænsingen mod veje" dvs. “forhaven” i mange tilfælde er husets primære og eneste have. Det gælder eksempelvis alle lige numre på Kongensvej, hvor haven mod vejen er den sydvendte del og dermed fungerer som hovedopholdsareal. Mange af disse huse er placeret så langt tilbage på grunden, at der ikke findes en egentlig baghave. Det betyder, at haverne udelukkende vender mod vejen, og at hække og låger derfor, både i dag og sandsynligvis også historisk, har haft en højde, der muliggør privatliv. Typisk i størrelsesordenen 180–200 cm. Vi mener derfor, at lokalplanens generelle beskrivelse af forhaver (afgrænsning mod vejen) er misvisende og bør justeres, så den også afspejler, at mange forhaver reelt fungerer som private hovedhaver og derfor naturligt er mere afskærmede mod vejen. På den baggrund mener vi heller ikke, at der bør stilles krav om en maksimal højde på hæk og låge mod vejen på 1,5 meter. Enten bør dette ikke reguleres, eller også bør den tilladte højde fastsættes til minimum 2 meter.

Høringssvar ID: 6609

Frederiksberg Kommune Kommunalbestyrelsen Undertegnede har følgende bemærkninger og ønsker til ændringer i Lokalplan 236. Vedrørende § 5.2. Der bør være tilladt samme bebyggelsesprocent, 40 %, i alle 3 delområder, som det fremgår af rammebestemmelserne i Frederiksberg Kommuneplan 2025, da der ellers er tale om en urimelig forskelsbehandling, som favoriserer ejerne i delområde 1. Da det ifølge de samme rammebestemmer er tilladt, at udnytte eksisterende tagetage til beboelse, bør det også være tilladt at udnytte spidslofter \/ hanebåndslofter, når dette, i henhold til det gældende bygningsreglment BR18, kan ske bygnings- og brandmæssigt forsvarligt. Vedrørende bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 3. Hvad er begrundelsen for at aflyse "Lokalplan 238 - Temalokalplan for bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 3", fra november 2023 for de ejendomme, som ligger i de 3 delområder? Med venlig hilsen Arkitekt MAA Ove Bech Holdensen

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

DH Arkitekter ApS

Navn (offentliggøres)

Ove Bech Holdensen

Adresse (offentliggøres)

Holger Danskes Vej 58, 4. tv, 2000 Frederiksberg

Høringssvar ID: 6607

Bemærkninger og ønsker til bevarende lokalplan 236 for et villakvarter omkring Kronprinsens vej Med mit kendskab til Frederiksberg kommunes byggeafdeling, som utvivlsomt også står bag lokalplan 236, er det mit ønske, at kommunalbestyrelsen inden vedtagelsen sanerer i de mest restriktive og udgiftsbelastende regler. Det er nemlig ikke byggesagsbehandlerne, der betaler renoveringer og reparationer, men derimod den enkelte boligejer. På side 18 i lokalplanen står følgende: ”Der er ikke handlepligt i forhold til en lokalplans bestemmelser, og eksisterende forhold kan således bevares som de er. Ejerne har således ikke pligt til at ændre deres huse, så de lever op til lokalplanens bestemmelser. Først, når der ønskes ændringer, som fx udskiftning af vinduer, skal man iagttage lokalplanens bestemmelser.” Jeg vil i den forbindelse gerne have præciseret, at ovennævnte fx udskiftning af vinduer ikke gælder enkelte vinduer, som f.eks. efter indbrud eller lignende. Jeg har erfaret, at man blot efter 10-15 år ikke mere kan få de samme vinduer. Det må være tilladt at udskifte enkelte vinduer som følge af indbrud, hærværk eller ælde til det der bedst er i overensstemmelse med de vinduer, der skal erstattes. Mit hus har allerede 3-4 forskellige typer vinduer + Velux-vinduer. Jeg ved, at byggeafdelingen gerne vil beholde de helt originale vinduer (mine er snart 100 år gamle) – også selv om de ikke er energivenlige, og skal de udskiftes, skal det være til koblede vinduer, som ikke alene er 3 gange så dyre som termovinduer med sprosser, men som så heller ikke vil passe til de øvrige vinduer på den pågældende facade. For det kan vel ikke være rigtigt at alle husets vinduer skal udskiftes hver 15.-20. år, når man skal have udskiftet et enkelt vindue pga. indbrud og ikke kan få et, der svarer til det gamle? Det vil også komme til at gælde for koblede vinduer. Koblede vinduer er ikke alene ekstremt dyre, de er også klodsede og tunge og skal pudses på 4 sider. Desuden er det umuligt at have koblede 3 fagsvinduer på 1. sal, da det ene vindue skal tages af for at kunne pudses udvendigt, og det er det for tungt til. Ellers skal man kravle op på en stige for at pudse det udvendigt, og det er farligt og vil sikkert være i strid med arbejdsmiljøreglerne. Og i min baghave kan der ikke komme en lift om. De fleste forsøger ved reparationer og renovering af deres bolig i videst muligt omfang at udføre disse så de passer til deres hus og omgivelserne, og således at huset lever op til de krav funktionalitetsmæssigt og energimæssigt, som stemmer overens med udviklingen. Så nytter det ikke noget med en byggeafdeling, som ønsker et frilandsmuseum for andres penge på området for lokalplan 226. Det må kunne lade sig gøre at få andet end koblede vinduer, dvs. også vinduer med påsatte smalle sprosser, hvis man har sprossede vinduer i forvejen eller evt. vinduer helt uden sprosser. (I den forbindelse skal nævnes, at Bøjsø Vinduer nu laver sprossede 2-lags termoruder med energimærke A og med sprosser på kun 19 mm https:\/\/boejsoe.dk\/produkter\/termovinduer\/ )

Høringssvar ID: 6602

Kære Frederiksberg Kommune, Ift. § 8.13 og kortbilag 5, da er der 6-7 træer i sydenden mellem ejendommene 36DP og 36DG, som alle lever op til kravene under afsnittet Bevaringsværdige træer, da stammeomkredsen er mellem 50-100+ cm 1m over jordenoverfladen. Der anmodes hermed om, at disse træer registreres i bilag 5 som bevaringsværdige på trods af, at de uden nuværende registrering allerede er omfattet af LP 236.

Høringssvar ID: 6585

Høringssvar vedrørende Forslag til Lokalplan 236 Bevarende lokalplan for villakvarteret omkring Kronprinsensvej Kære Kommunalbestyrelse, Tak for det omfattende arbejde med Lokalplan 236. Den historiske gennemgang af villakvarterets udvikling – herunder de mange individuelt opførte villaer – understreger områdets særlige identitet og arkitektoniske mangfoldighed. Netop denne variation og håndværksmæssige kvalitet bør være et bærende princip i den endelige plan. Mit overordnede synspunkt er, at lokalplanen bør beskytte arkitektonisk kvalitet, kulturhistorie og det grønne præg – men samtidig undgå unødige eller uproportionale restriktioner, der ikke reelt styrker kvarteret eller bevaringsformålet. Nedenfor fremhæves de væsentligste punkter: 1. Levende hegn og havelåger\/porte (s. 48, §8.5) Den foreslåede maksimalhøjde på 1,5 m for levende hegn er for restriktiv: - Højden bør måles fra terræn på egen parcel og ikke fortov (der er jo tale om hegn plantet 40cm inde på egen grund og mange grunde ligger 20-40cm over fortovsniveau) - Maksimalhøjden bør fastsættes til 1,8-2 m (jf. Hegnsloven), hvilket både sikrer privatliv og fortsat synlighed af bebyggelsen. Ejendomme med forhaver som primær have eller med støjgener fra vej, bør ikke stilles ringere med hensyn til privatliv og fred. Jeg støtter en begrænsning af faste hegn (fx 1,1 m højde fra egen grund, med krav til materialer og åbningsgrad) for at undgå lukkede murforløb. Dog bør særlige bestemmelser gælde ud mod støjende vej, som f.eks. Søndre Fasanvej, hvor det bør være muligt at opføre en høj tæt mur på min. 2 meter, som skærmer beboerne for støjgener - man kan altid lade beplantning vokse ud over). For porte og låger bør der gives større arkitektonisk frihed, end der lægges op til i lokalplanen (s. 48): “I forbindelse med levende hegn kan der etableres låger med en højde på op til 1,5 m og med en maksimal bredde på 3 m ved indkørsler for biler samt en maksimal bredde på 1,2 m ved adgangslåger for gående.” Markante portpartier med søjler i natursten eller murværk og ornamenterede smedejernslåger har altid været en del af Frederiksbergs arkitektoniske tradition, fx ved indgangene til Frederiksberg Have og Søndermarken. Jeg foreslår istedet: - Maksimalhøjde: 2,0 m mod vejskel - Krav: høj gennemsigtighed (fx smedejern) - Placering: helt op til vejskel - Bredde: ingen begrænsning, men bør holde sig indenfor 1\/3 af grundens bredde mod vej, som lokalplanen foreskriver i afsnittet omkring befæstning i indkørsel (illustration a, s. 47). 2. Sekundært byggeri (s. 43, §5.8) Andre steder på Frederiksberg må man bygge sekundær bebyggelse på op til 50 m2. Vi ønsker at man i den nye lokalplan hæver muligheden for sekundær bebyggelse fra 35 m2 til optil 50 m2 sekundær bebyggelse, samt fjerner restriktionen om at den sekundære bebyggelse, hvis denne består af to bygninger, skal omfatte en carport\/garage: “…i form at højst 1 garage\/carport og derudover 1 udhus, skur, overdækning, orangeri, drivhus el.lign.” (s. 43) Istedet skal det være muligt at have flere sekundære bebyggelser med et rekreativt formål som understøtter Frederiksbergs og kvarterets grønne profil (fx. drivhuse, orangerier, pavilloner, overdækkede terrasser, lysthuse, redskabsskure etc.). Kravet om at sekundært byggeri skal udgøre en af hver art, skal altså bortfalde, når det sekundære byggeri har et rekreativt formål som støtter op om kvarterets grønne profil og styrker kvarterets historiske villaidentitet. Lokalplanens krav om, at sekundær bebyggelse højst må have en bredde på 3,5 m og en dybde på 6 m, virker unødvendigt restriktivt. Hvis det eksempelvis er hensigtsmæssigt at opføre et drivhus på 4x5 m – enten fordi det passer til haven eller følger standardmål fra leverandør – bør dette tillades. Regulering af sådanne dimensioner bør ikke fastsættes rigidt i lokalplanen. 3. Parkering under terræn (s. 43, §6.2) Et forbud mod parkering under terræn forekommer vanskeligt at begrunde. Underjordisk parkering reducerer biler i gadebilledet og understøtter dermed det visuelle bevaringsformål. 4. Husdybde (s. 42, §5.6) Regulering af husdybde til maks. 10 meter forekommer mindre relevant, da den primært påvirker baghaven og ikke gadebilledet. Samtidig er havestuer et oprindeligt arkitektonisk element i villaer fra den tid, ofte placeret i forlængelse af huset, og mange villaer har sådanne havestuer, hvilket øger husdybden. Dette bør ikke anses som et problem, da det understøtter villakvarterets oprindelige arkitektoniske udtryk og derfor bør tillades - også som nybyggeri. Afstanden til vej er allerede historisk fastlagt (10 alen), og eventuelle gener i form af skygge eller indblik håndteres gennem naboorientering efter gældende regler. Hvis bekymringen drejer sig om for tæt bebyggelse, reguleres dette allerede i bebyggelsesprocenten (s. 20). En yderligere begrænsning af husdybden på 10 m i lokalplanen virker derfor overflødig, uhensigtsmæssig og bør fjernes. 5. Bevaringsværdigt byggeri Jeg mener ikke at etageejendommen på Kronprinsensvej 4A og 4B bør tillægges bevaringsværdi. Den blev opført omkring 1937 trods betydelig modstand fra villaejere og indgår derfor ikke i kvarterets oprindelige villaidentitet. Derimod bør Kronprinsensvej 6 (den ejendom som udstykningen fandt sted fra) tillægges høj bevaringsværdi på grund af markant facadeudsmykning, detaljeringsgrad og arkitektonisk kvalitet, som understøtter villakvarterets karakter. Flere sekundære bygninger bør også vurderes som bevaringsværdige, fx ældre staldbygninger på Kronprinsensvej 6 og 8, som dokumenterer bygningernes funktion før automobilens udbredelse, men med en nutidig anvendelse. Yderligere ejendomme, der bør overvejes til “høj” bevaringsværdi: - Kronprinsensvej 25 har ligesom nr. 23 også et tårn og er opført af samme arkitekt, men er kun anført som “middel” i bevaringsværdig, selvom nr. 23 er anført med “høj” bevaringsværdi. - Dalgas Boulevard 48 og 51, smuk palæarkitektur med facadeudsmykning og proportioner, som understøtter kvarterets helhedsindtryk Samlet bør vurderingen baseres på arkitektonisk kvalitet, detaljeringsgrad og historisk kontekst, så bygninger, der tydeligt bidrager til kvarterets oprindelige villaudtryk, prioriteres højt.  Det er positivt at alle de oprindelige villaer i kvarteret som minimum har fået en "middel" bevaringsværdi og derved ikke kan nedrives uden videre. Derudover synes jeg man skulle overveje at skabe økonomisk incitament for at tilbageføre bygninger til deres oprindelige arkitektoniske udtryk, især da dette ofte involvere store omkostninger til arkitekt og det håndværksmæssige arbejde. Dette kunne være i form af en fredningsstatus som bygherre loves på forkant af en renovering, hvor man forpligter sig til at tilbagefører bygningen til sin oprindelige arkitektur. Derved opnår ejeren en skattelettelse i form af lavere boligskatter på fredede bygninger. Samtidigt bevarer man arkitekturen for eftertiden, også når nye ejere kommer til eller arkitektoniske trends er oppe i tiden. 6. Belysning (s. 52, §8.18) Detaljeret regulering af facadebelysning (fx. forbud mod uplights) forekommer subjektivt og som smagsdommeri og bør tages ud. 7. Fejl i aldersangivelse (kort s. 11) På kortet over opførelsestidsperioder (s. 11) er der byttet om på de to ejendomme på Søndre Fasanvej 16, som huser ukrainske flygtninge. Kortet angiver fejlagtigt, at den oprindelige villa stammer fra 1970–1980’erne, mens den nyere gule murstensbygning er fra 1890–1900-tallet. 8. Forslag om digitalt arkiv Jeg foreslår etablering af et offentligt digitalt arkiv, hvor beboere og lokalhistorikere kan bidrage med historiske fotos og dokumentation vedr. kvarterets oprindelige arkitektoniske og grønne udtryk. Dette vil styrke fremtidige bevaringsbeslutninger og lokal forankring. Jeg er selv i besiddelse af flere historiske fotos af kvarteret, men det er uklart, hvordan jeg kan dele dem med andre med interesse i kvarteret. Afslutningsvis Lokalplanen bør fastholde fokus på bevaring af kvarterets arkitektoniske kvalitet, grønne præg og historiske identitet, samtidig med at den sikrer proportionalitet, fleksibilitet og rimelige vilkår for grundejere. Regulering bør være begrundet i reel bevaringsmæssig effekt og ikke strække sig ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet. Jeg hilser det positivt, at lokalplanen fremmer kvarterets oprindelige arkitektur og understøtter renoveringer, der tilbagefører ejendommene til deres oprindelige udtryk, arkitektoniske kvalitet og stilarter – eller bygger videre på disse – samtidig med at den åbner mulighed for dispensation fra gældende regler med dette formål for øje.

Høringssvar ID: 6565

Lokalplanen bør benyttes som anledning til en kraftig begrænsning af den massive støjforurening fra højttalerudkaldet på Peter Bangs Vej station. Højttalerudkaldet benyttes alt, alt for ofte og med alt for høj lydstyrke således, at det er til væsentlig gene for alle omkringliggende boliger - ikke mindst i weekender, aften- og nattetimer. Eksempler på decideret støjforurening er følgende: - Brug af højttalerudkald for at annoncere aldeles trivielle forhold (som at et tog ankommer i det ene spor i stedet for det andet, at et tog er forsinket\/aflyst, eller hvornår det næste tog ankommer) som personer på perronen kan konstatere ved blot at kigge på skiltningen på perronen. - Udkald med mindre end 5 minutters mellemrum hver dag i ugevis, som annoncerer, at driften er omlagt på grund af planlagte sporarbejder, eller som i vinterperioden advarer publikum om, at det kan være glat, og at man skal "passe på hinanden" (begge dele helt overflødige forhold som voksne mennesker, der benytter offentlig transport i Storkøbenhavn godt selv kan holde øje med) - Lydstyrken på højttalerne er skruet langt højere op, end hvad der er nødvendigt for, at personer på perronen kan høre dem, og der er opsat larmende højttalere langs hele perronens strækning på trods af, at stort set alle ventende personer normalt står på de inderste 25% af perronen - Væsentlig del af ovenstående udkald fordobles, da de gentages på engelsk (helt formålsløst, da der næppe er betydeligt engelsktalende publikum på denne station, og hvilke andre lande i Europa påtager sig konsekvent at oversætte højttalerudkald til engelsk?) - Alt det ovenstående starter omkring ved 5-tiden om morgenen og løber indtil efter midnat hver dag - også i weekender

Høringssvar ID: 6531

Kære Frederiksberg Kommune, Tak for muligheden for at afgive høringssvar. Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg forstår og grundlæggende værdsætter intentionerne bag lokalplanen. Det er positivt og vigtigt, at kommunen ønsker at bevare områdets særlige arkitektoniske karakter og æstetik. Det er netop denne kvalitet, der gør kvarteret attraktivt – både visuelt og som boligområde. Jeg vil dog gerne udtrykke en bekymring for, at den foreslåede lokalplan i sin nuværende form bliver så restriktiv, at selv fornuftige, velovervejede og æstetisk forbedrende ændringer på en ejendom bliver næsten umulige at gennemføre. Jeg mener ikke, at det kan være formålet med en bevarende lokalplan, at udvikling og forbedringer reelt bringes til stilstand, også selvom ændringerne er i tråd med områdets udtryk og ikke skader helheden. Det rejser spørgsmålet: hvorfor bør det ikke være muligt at udvide sit boligareal, når en udvidelse kan udføres nænsomt, arkitektonisk velovervejet og uden at genere naboer? Mange familier har behov for bedre plads, og det er efter min opfattelse vigtigt, at en lokalplan ikke forhindrer, at private boliger kan tilpasses almindelige livsbehov – så længe det sker inden for klare rammer og med respekt for områdets identitet. At forhindre reel udvidelse, selv når det hverken skader nabohensyn, lysforhold eller områdets karakter, virker unødigt restriktivt. Jeg vil også gerne fremhæve spørgsmålet om kviste. Kviste er i dag et karakteristisk træk ved mange huse i området, og de bidrager netop til den arkitektoniske variation, som lokalplanen siger, den ønsker at bevare. Samtidig øger kviste funktionaliteten i en bolig markant og gør tagetager langt mere anvendelige uden at tilføre bebyggelsen uforholdsmæssig volumen. Jeg har svært ved at se begrundelsen for en generel modstand mod kviste, når de både kan udføres smukt, nænsomt og i fuld harmoni med områdets byggeskik. Tværtimod vil mange tage vinde æstetisk ved netop at få mere proportionale kviste frem for store tagflader uden nogen form for detaljering. Et andet centralt problem er, at et meget stort antal ejendomme nu placeres i kategorien “bevaringsværdig” som udgangspunkt. Det vender efter min opfattelse bevisbyrden helt skævt: borgerne er udgangspunktet stillet således, at selv mindre ændringer kræver kommunal godkendelse og dispensation – også når ændringerne objektivt set er både pæne, proportionerede og i tråd med byggeskikken. Det betyder i praksis, at kommunen skal godkende selv meget rimelige forbedringer, men uden at borgeren har ret til dem, og uden at der er klare objektive kriterier for, hvornår en ansøgning skal imødekommes. Det giver en uigennemsigtig proces og en langt større grad af skøn end nødvendigt. Jeg mener, at en bevarende lokalplan skal fungere som et værn om områdets identitet, ikke som et generelt stopskilt for borgernes muligheder for at forbedre og modernisere deres boliger. Det skal være muligt at foretage løbende, æstetisk meningsfulde og praktisk nødvendige ændringer, der følger med samfundsudviklingen – så længe rammerne er tydelige og forudsigelige. Jeg vil også udtrykke bekymring for den praksis, der ser ud til at være opstået, hvor politikere involverer sig direkte i enkelte byggesager. Uanset intentionerne er dette forvaltningsretligt problematisk. Politisk niveau skal sætte rammerne – det er jeg helt enig i. Men når politikere begynder at påvirke konkrete afgørelser, opstår der både uklarhed, usikkerhed og risiko for usaglighed. Forvaltningen skal administrere inden for rammerne; politikerne skal ikke godkende eller afvise enkeltsager. Som borger ønsker jeg hverken stilstand eller laissez‑faire. Jeg ønsker udvikling inden for nogle klare og rimelige rammer. En lokalplan, der gør alt vanskeligt, skaber ikke gode resultater – den skaber stagnation og frustration. En lokalplan, der i stedet muliggør udvikling, når den er velbegrundet og arkitektonisk veltilpasset, vil både styrke områdets helhed og øge borgernes tilfredshed og tillid. Jeg håber, at kommunen vil genoverveje de mest restriktive elementer i lokalplanforslaget og sikre en bedre balance mellem bevaring og udvikling, så området fortsat kan udvikle sig harmonisk – ikke bare fastholdes statisk. Med venlig hilsen Kristoffer Nilaus Tarp Jyllandsvej 46, Frederiksberg

Navn (offentliggøres)

Kristoffer Nilaus Tarp

Adresse (offentliggøres)

Jyllandsvej 46