Bevarende lokalplansforslag for villakvarter omkring Kronprinsensvej

Høringssvar ID: 6696

Vedlagt høringssvar til forslag til bevarende lokalplan

Høringssvar ID: 6695

Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan 236. Nedenstående punkter indebærer unødige indgreb i vores ejendomsret. Side 41. §5.2. Der må maksimalt opføres én beboelsesbygning med to boliger pr. ejendom. Vores ejendom er med tre lejligheder, i tilfælde med en totalskade og ejendommen skal genopføres er der konflikt med dette punkt som bør omformuleres til det faktiske antal lejligheder i ejendommen. Side 43. §5.8. På hver ejendom må der samlet opføres 35 kvm. sekundær bebyggelse med max højde på 2,5m i form af højst 1 garage\/carport og derudover 1 udhus, orangeri mm. Sekundær bebyggelse må højst have en bredde på 3,5m og dybde på 6m. Vores ejendom er med >100 kvm sekundær bebyggelse som gl. stald, garage, skur og havehus og konflikter med dette punkt i tilfælde af totalskade og skal genopføres. Punktet bør omformuleres til de faktiske forhold på ejendommen. Side 47. §8.3. De befæstede areal, inden for 5 m fra vejskel\/fortov, må samlet ikke udgøre mere end 33% af forhavens areal. Dette punkt udgør et voldsomt indgreb i vores råderet over forhaven, i vores tilfælde med 3 lejligheder er der parkeringsareal til 2 biler med lade infrastruktur og nogle cykler, samt indgang til ejendommen som er fælles for beboerne, dette andrager allerede > 33% af arealet. Typisk i flerfamiliers ejendomme har stuelejligheden råderet over forhaven og deres mulighed for at etablerer terrasse er stærkt begrænset om ikke umuligt, hvorfor vi ser dette punkt som stærkt kritisabelt. Side 48. §8.5. Levende hegn i form af klippet hæk må maksimalt være 1,5m høj. I forbindelse med levende hegn kan der etableres låger med højde på op til 1,5m mm. Typisk i flerfamiliers ejendomme har stuelejligheden råderet over forhaven og er deres primære have, hvorfor en hækhøjde på 1,5 meter er en markant forringelse af privathed ved lav hækhøjde på 1,5m. Låger skal naturligvis kunne etableres i samme højde som hæk på 1,8m. På Kronprinsensvej er der megen trafik på fortovet til fra skolen, Frederiksberg Have mm, hvorfor en lav hækhøjde vil forringe forhaven. Afsluttende bemærkninger Vi tilslutter os indsigelser som Vejlauget for Kongensvej m.fl. er fremkommet med.

Navn (offentliggøres)

Steen Ingemann Johansen

Adresse (offentliggøres)

Kronprinsensvej 16, 2 sal

Høringssvar ID: 6691

Jf. vedhæftede

Høringssvar ID: 6690

Jf. vedhæftede

Høringssvar ID: 6689

Jf. vedhæftede

Høringssvar ID: 6688

Jf. vedhæftede

Høringssvar ID: 6687

Jf. vedhæftede

Høringssvar ID: 6686

Jf. vedhæftede

Høringssvar ID: 6685

Jf. vedhæftede

Høringssvar ID: 6684

Jf. vedhæftede

Høringssvar ID: 6683

Se vedhæftet supplerende høringssvar.

Høringssvar ID: 6682

Lokalplan 236

Navn (offentliggøres)

Jørn Rønsbo

Adresse (offentliggøres)

Kongens Tværvej 9

Høringssvar ID: 6681

Cyklistforbundet Frederiksberg bemærker, at Kronprinsensvej tidligere har været en gennemkørende vej, der for en del år siden blev lukket for den gennemkørende trafik. Måske derfor vejen dimensioneret til at kunne klare langt flere køretøjer, end der reelt kører på vejen i dag. Kronprinsensvej er 10 meter bred og til sammenligning er Folkets alle 8 meter bred. Cyklistforbundet vil foreslå, at vejbredden indskrænkes til 8 meter og der anlægges grønne bælter med flere træer i hver vejside. Dette vil løfte kvarteret på flere fronter: 1. Sikkerheden for cyklister og gående vil blive øget, fordi en indskrænkning af vejbanen vil sænke hastigheden på biltrafikken. 2. Et grønnere bykvarter vil give en bedre og mere fornøjelig cykeloplevelse. Grønne bælter langs vejsiden vil give frisk luft og naturoplevelser. Kronprinsensvej kan i dag opleves som en stor plade af asfalt. 3. En smallere Kronprinsensvej vil give hele kvarteret et sammenhængende udtryk, med en tæthed i træer, haver og villaer. Et udtryk der er mere Frederiksberg og mindre neutral provinsby. 4. Ved at fortætte byoplevelsen med en smallere vej og flere træer, vil beboerne måske også passe mere på dette unikke bymiljø, så vi fremover ikke ser nedrivninger af gamle byhuse og opsætning af tarvelige hegn. 5. Planen for kvarteret bør ses i sammenhæng med kvarteret omkring Folkets Alle og Kirkegården. Kvarteret bør opgraderes på såvel naturoplevelser som unik \'Frederiksberg-by-oplevelse\'. Som cyklist er man i det fri og suger det omgivende miljø til sig. Der er en verden til forskel på at cykle i et smukt miljø og gennem et kedeligt sted. Som filer er vedlagt billeder fra Kronprinsensvej, med et tarveligt raftehegn og et billede fra Folkets Alle med charmerende stakitter. Selv om ejendomsretten er privat er byrummet vores alles, og det skal vi passe på - som cyklister oplever og sanser vi byrummet på nærmeste hold.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Cyklistforbundet Frederiksberg

Høringssvar ID: 6676

Tak for et gennemarbejdet oplæg. Jeg synes ikke at Birketræet mellem nr 13 og nr 15 på Glahns Alle skal fredes. Ikke at jeg har tænkt det skal fældes. Men os der bor her ved at der via de mange efterårsstorme har været væltede træer af samme type på Glahns Alle. Derfor må beboerne selv kunne tilpasse træerne løbende, så der ikke sker skade på biler og huser og mennesker. BaneDK har lige skåret alle Birketræer og gramtræer langs s-togslinen vækr - da der var fare for at de vælter - så de har haft samme overvejelse. Og dertil kommer at Frederiksberg kommune har fældet træer på Glahns Alle lige over for nr 15 og 13 (dvs ikke op af husene med på modsatte side af vejen) UDEN at gen-plante nye træer selvom de har fået henvendelse fra os om det. Så hvis man vil have grønt område så skal kommunen se at få plantet træer, der hvor I har fældet dem - og så lad os andre passe vores egne træer løbende. Tilsvarende har vi en flot gammel syren busk ud mod vejen mellem nr 15 og 17 på Glahns Allle den mener vi heller ikke skal ned i 1,5 meters højde men lade den stå flot og stor og grøn og duftende.

Høringssvar ID: 6671

Se vedhæftede høringssvar

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Frederiksberg Rådhus

Navn (offentliggøres)

Frederiksberg Seniorråd

Adresse (offentliggøres)

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Høringssvar ID: 6669

Hej Frederiksberg kommune. Vedhæftet høringssvar på vegne af Louise og Lars Rosenkvist Fenger

Høringssvar ID: 6668

Jf. vedhæftede

Høringssvar ID: 6667

Høringssvar på vegne af boligejere på og ved Stægers Allé

Høringssvar ID: 6666

Forslag til lokalplan 236, bevarende lokalplan for et villakvarter omkring Kronprinsensvej Bestyrelsen for Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg (FBLF) har læst lokalplanforslaget med stor interesse. I 2022 samarbejdede FBLF med kommunen i forbindelse med den fælles gennemgang af samtlige bevaringsværdige bygninger inden for lokalplanområdet. Dette samarbejde værdsatte bestyrelsen. Bestyrelsen konstaterer med tilfredshed at denne lokalplan stiller skærpede krav til højden på hække, faste hegn og havemure, hvilket sætter fokus på sammenhængen mellem den enkelte bevaringsværdige bygning og forhaven, hvilket har stor betydning for oplevelsen af kvarterets bevaringsværdige kvaliteter. Lokalplanområdet består dels af mange mindre en-familieboliger for mindre familier og dels af store villaer for én familie med plads til tjenestefolk. Endvidere er der nogle enkelte mindre etageejendomme. Flere af de store villaer er i gennem årene blevet ombygget til to-familieboliger, hvilket har tilført kvarteret flere personer og et større slid på kvarteret som helhed. Lokalplanen giver mulighed for at de sidste store villaer inden for delområde 1 og 2 kan opdeles til to-familieboliger. Endvidere kan der opføres to-familieboliger på alle ejendomme, som ikke kan rumme to boliger inden for de eksisterende fysiske rammer. Umiddelbart er der 16 villaer, som har en lav bevaringsværdi og som måske alle kan ombygges. Herved vil kvarteret miste en stor del af sin charme som netop er, at der kan ligge en murermestervilla, en stor villa for én familie, et tofamiliehus og en etageejendom side om side. Dette vil skabe en væsentlig fortætning af villakvarteret og en forøget mængde trafik. På denne baggrund gør bestyrelsen indsigelse imod at der inden for delområde 1 og 2 kan indrettes to boliger inden for de eksisterende fysiske rammer eller der kan opføres en to-familiebolig pr. matrikel. Det er en unødvendig bestemmelse, da ”§ 7 Bebyggelsens ydre fremtræden” netop giver disse muligheder for forandringer, hvis bevaringsværdierne sikres og evt. forbedres, da der er tale om en bevarende lokalplan. På denne måde gives der ikke en forudgående forventning om tilladelse til at ombygge og bygge nyt uanset den enkelte bygnings bevaringsværdier. Bestyrelsen foreslår på denne baggrund at enkelte dele af afsnit § 5.2 stk. 2 udgår i ”§ 5 Bebyggelsens omfang og placering”: ”Delområde 1: Der må maksimalt opføres en beboelsesbygning med 2 boliger pr. ejendom. Boliger må kun opføres \/indrettes med vandrette lejlighedsskel”. og ”Delområde 2: Der må maksimalt opføres en beboelsesbygning med 2 boliger pr. ejendom. Boliger må kun opføres \/indrettes med vandrette lejlighedsskel”. Nogle af villaerne på Kronprinsensvej er efter 2022 desværre blevet meget ombygget og for nogle bør de ikke længere være omfattet af bevaringsbestemmelser, det gælder bl.a. Kronprinsensvej 39 og 41, hvor fotos i bilag 2 ikke længere er retvisende. Villaen på General Bahnsonsvej 5 er umuligt at besigtige fra offentlig vej. FBLF har dog ved en tidligere fotoregistrering været inde på grunden efter aftale med naboen, da ejeren var bortrejst. Villaen har en spændende arkitektur, fremtræder originalt og er velholdt. Villaen blev præmieret af Frederiksberg Kommune i forbindelse med opførelsen i 1955\/56. Plaketten hænger på muren. Villaen bør have en høj bevaringsværdi. Herudover foreslår bestyrelsen: § 7.5: At facader ikke må fremstå med vandskurede facader, da dette skaber ”gennemsigtige” facader og giver mulighed for at bruge teglsten af en dårligere kvalitet. §7.8: At tage inden for delområde 2 gerne må dækkes med tagpap på lister, idet det er et traditionelt tagmateriale og som findes inden for området. § 7.11: At tage på sekundære bygninger ikke må opføres i tegl, da det kræver en taghældning på min 40 grader, hvilket gør den sekundære bygning meget synlig i forhold til hovedhuset. Til gengæld vil bestyrelsen forslå at tagene kan dækkes med tagpap på lister, idet det er et traditionelt tagmateriale og som findes inden for området. Her kan taghældningen nøjes med at være 10-15 grader. Med venlig hilsen FBLF \/v Ditte Thye

Navn (offentliggøres)

Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur på Frederiksberg

Adresse (offentliggøres)

Pile Alle 43 st.th.

Høringssvar ID: 6665

På vegne af ejere i området ved Stægers Allé

Høringssvar ID: 6664

Vedrørende Forslag til Lokalplan 236 – Bevarende lokalplan for villakvarteret omkring Kronprinsensvej Jeg ønsker med dette høringssvar at kommentere på enkelte bestemmelser i lokalplanforslaget, som efter min opfattelse indebærer unødige og uproportionale indgreb i grundejernes ejendomsret, uden at bidrage væsentligt til lokalplanens erklærede bevaringsformål. Jeg har forståelse for – og støtter – behovet for overordnede principper, der sikrer, at det arkitektoniske udtryk, der opleves fra vej, bevares. Jeg mener dog at ikke, at der er behov for detailregulering i den grad som forslaget tilskriver og ser i det hele taget ikke et stort behov for den konkret lokalplan, der begrænser grundejernes disponeringsfrihed unødigt. Kritikken nedenfor retter sig mod regulering der i særlig grad er unødvendig, men som alligevel underlægges detaljeret kommunal styring. ________________________________________ 1. Forbud mod underjordisk parkering Lokalplanens absolutte forbud mod etablering af parkering under terræn fremstår efter min opfattelse særligt vanskeligt at begrunde. Underjordisk parkering: • påvirker ikke gadebilledet eller kvarterets arkitektoniske udtryk, • reducerer antallet af biler placeret i forhaver og på vejene, • understøtter netop de grønne forhaver og åbne vejprofiler, som lokalplanen ønsker at bevare, • giver mulighed for færre overkørsler og mere sammenhængende beplantning. Et generelt forbud forekommer derfor at virke direkte modsat lokalplanens egne formål. Hvis målet er at begrænse visuel dominans af biler og tekniske anlæg i gadebilledet, er parkering under terræn et oplagt og velafprøvet redskab. Forbuddet indebærer desuden et væsentligt indgreb i ejendomsretten, idet det: • begrænser muligheden for tidssvarende boligindretning, • fratager grundejere en mulighed, som hverken har væsentlige nabogener eller bevaringsmæssige konsekvenser. Det er derfor min opfattelse, at et generelt forbud mod parkering under terræn er uproportionalt og bør erstattes af konkrete vurderinger baseret på placering, terræn og påvirkning af det offentlige rum. 2. Maksimal husdybde Bestemmelsen om maksimal husdybde på 10 meter for boliger udgør efter min vurdering ligeledes et væsentligt indgreb, som ikke er sagligt begrundet i bevaringshensyn. Husdybden: • påvirker primært baghaver og private opholdsarealer, ikke gadebilledet, • har ingen direkte sammenhæng med vejens oplevede skala eller arkitektur, At begrænse husdybden generelt til 10 meter – uanset grundens størrelse og placering – indebærer derfor en ensartet og rigid regulering, som ikke tager højde for kvarterets faktiske variation. Bestemmelsen vil i praksis: • forhindre velafbalancerede og nænsomme udvidelser bag facadelinjen, • begrænse muligheder for at tilpasse boliger til nutidige familiestrukturer, • gribe ind i private forhold, som ikke påvirker den fælles oplevelse af området. Jeg finder derfor, at regulering af husdybde er et eksempel på regulering uden selvstændigt planmæssigt formål, og at bestemmelsen bør udgå da eksisterende regulering bør være tilstrækkelig. 3. Levende hegn Det foreslåede maksimum på 1,5 meter for levende hegn er efter min vurdering både urealistisk og uforholdsmæssigt: • Langt størstedelen af de eksisterende levende hegn i området overstiger allerede denne højde. • Dette gælder på tværs af delområder og uanset, om forhaven er primært opholdsareal eller ej. Bestemmelsen afspejler derfor ikke eksisterende forhold og vil i praksis placere et flertal af grundejere i konflikt med lokalplanen. Levende hegn har i høj grad funktioner som: • afskærmning mod støj og indkig, • sikring af privatliv i forhaver, der ofte fungerer som primære opholdsarealer, • grøn struktur og biodiversitet. At pålægge en ensartet maksimalhøjde for levende hegn indebærer et indgreb, som hverken er afstemt efter terrænforhold, grundens disposition eller beboernes legitime behov for privatliv. Jeg finder derfor, at reguleringen af levende hegn: • går længere end nødvendigt for at sikre et grønt og sammenhængende gadebillede, • skaber betydelig retlig usikkerhed, • og ikke står mål med den bevaringsmæssige gevinst. 4. Begrænsning af fliser og befæstelse i forhaver (§ 8.3) Lokalplanens begrænsning af befæstelse i forhaver, herunder kravet om at højst 33 % af forhavearealet må befæstes, udgør efter min vurdering ligeledes et unødigt indgreb i grundejernes råderet. Reguleringen omfatter forhold, som: • i vidt omfang er funktionsbestemte (adgang, parkering, cykler, affald, ophold), • varierer betydeligt afhængigt af grundens størrelse og husets placering, • ikke i sig selv definerer det arkitektoniske udtryk set fra vej. I praksis er fliser og anden befæstelse ofte nødvendige for, at biler kan parkeres på egen grund frem for i gaderummet. Det reducerer netop visuel belastning af vejene og er i tråd med ønsket om færre biler i gadebilledet. Dette gælder ikke mindst i takt med, at flere husstande har elbiler, som kræver placering tæt på ladeinfrastruktur. Et generelt procentkrav for befæstelse indebærer, at kommunen reelt regulerer den konkrete haveindretning på privat grund. Efter min opfattelse bevæger dette sig ud over rimelige bevaringshensyn og ind i detaljeret styring af private forhold, som ikke har en klar sammenhæng med gadebilledets arkitektoniske kvalitet. 5. Regulering af forhold, som ikke er synlige fra vejen – principiel kritik Jeg finder det problematisk, at lokalplanforslaget i betydeligt omfang regulerer forhold, som ikke er synlige fra vej eller offentligt rum, og som dermed ikke bidrager til den fælles oplevelse af kvarterets arkitektoniske eller kulturhistoriske karakter. En bevarende lokalplans legitime fokus bør være det vejsynlige udtryk – herunder facader, bygningsvolumen, materialer og gadeprofil. Når lokalplanen i stedet fastsætter detaljerede bestemmelser for forhold bag facadelinjen og på private arealer uden vejsynlighed, bevæger reguleringen sig efter min opfattelse væk fra bevaring og over i unødig detailstyring af private forhold. Forslaget indebærer derfor et indgreb i ejendomsretten, som ikke står i rimeligt forhold til den bevaringsmæssige gevinst. Lokalplanens bestemmelser bør afgrænses til det, der reelt påvirker gadebilledet, mens øvrige dispositioner bør overlades til grundejerne inden for rammerne af den almindelige byggelovgivning. Afsluttende bemærkning De ovenstående bestemmelser illustrerer efter min opfattelse en tendens i lokalplanforslaget, hvor reguleringen bevæger sig fra overordnede, principbaserede rammer for det vejsynlige udtryk og ind i detaljeret styring af private forhold. Jeg opfordrer derfor kommunen til: • at genoverveje forbuddet mod underjordisk parkering, • at fjerne eller væsentligt lempe bestemmelsen om maksimal husdybde, • at justere reguleringen af levende hegn, så den i højere grad afspejler eksisterende forhold, • samt at ophæve eller lempe de faste begrænsninger for fliser og befæstelse i forhaver. • Generelt at fjerne regulering af forhold der ikke er vejsynlige. mvh - Frederik Lytzen

Høringssvar ID: 6663

Generelt om lokalplansforslaget er det vigtigt, at det bliver administreret således at det ikke sætter udviklingen i stå i området, men alene styrer udviklingen så det forsat er muligt at bringe boligmassen op til nuværende standarder og så synes jeg at fordelen ved nybyggeris indflydelse på klima og miljø glemmes i alt for høj grad. Mere præcist vedrørende vores egen matrikel på General Bahnsons Vej 4: Der er udpeget tre bevaringsværdige træer på vores grund: Ginkgo biloba, dette træ er med jeres tilladelse fældet og skal derfor fjernes fra listen. Crataegus laevigata, hvidtjørn. Denne hvidtjørn er en selvsået busk fra efter 2003. I 2003 gik vores græsplæne helt hen til hæk mod vores vestlige nabo. Det ved jeg fordi vi hold fest i et telt i haven, som fyldte hele græsplænen. Efterfølgende har hvidtjørnen og andet krat selvsået sig. Den er flere gange siden beskåret kraftigst og senest her i foråret. Jeg søgte ikke om lov, da jeg som hortonom ikke kunne forestille mig at en hvidtjørn busk i jeres optik var et bevaringsværdigt træ. Den sidste er vores valnøddetræ er beskåret flere gange med jeres tilladelse. Listen bør ajourføres jævnligt Med venlig hilsen Eva

Høringssvar ID: 6662

Høringssvar på vegne af ejerne af Kronprinsensvej 44 vedhæftes som pdf.

Navn (offentliggøres)

LIFA Landinspektører

Adresse (offentliggøres)

Kronprinsensvej 44, 2000 Frederiksberg

Høringssvar ID: 6661

Normal beskæring\/vedligehold af træer i skel og på grundstykkerne generelt bør ikke indgå ift. at søge tilladelses hertil. Det er naturligt at de fleste ønsker mulighed for sol i haverne samt normalt pli og respekt for naboer, at træer ikke vokser alt for høje med gene for en selv og naboer til følje.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Fokus Nordic A\/S

Høringssvar ID: 6659

Høringssvar ang. adresse Dronningensvej 5, matrikel nr 36h. Det er angivet, at der er et bevaringsværdigt ahorntræ på matriklen. Det har været holdt ved styning årligt og periodevis afskæring af knuder\/topkapning. Dette har været gjort i mange år og vil leve op til at bevare havens udseende og nødvendigt at beskære for at få sol i haven. Det var før den nye lokalplans udgivelse planlagt at få træets højde reduceret med ca 1\/2 meter, da det nu igen er blevet for stort til den lille have. Det bør fortsat blive vedligeholdt med hyppig beskæring som Frederiksberg Kommunes øvrige træer. Hvis det ikke beskæres ofte, får vi ingen sol fra syd i haven og kan ikke opretholde græsplænen eller anden vækst i haven. Det vil forringe havens brugsværdi betydeligt og skygge for sollys ind af husets vinduer.

Høringssvar ID: 6655

Høringssvar DOF

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Dansk Ornitologiske Forening Frederiksberg

Navn (offentliggøres)

Thyge Enevoldsen

Adresse (offentliggøres)

Dalgas Boulevard 58

Høringssvar ID: 6650

Høringssvar vedhæftet Fokus: Bestemmelserne om hæk og hegn. Hovedargument: En bevarende lokalplan bør hvile på et solidt fagligt grundlag og samtidig sikre proportionalitet og rimelighed i forhold til de borgere, der bor i området. Vi opfordrer derfor kommunen til at genoverveje bestemmelserne om levende og faste hegn med henblik på en bedre balance mellem bevaring, privatliv, sikkerhed og ejendomsretlige hensyn.

Høringssvar ID: 6645

1. Vil blot gøre opmærksom på, at nogle æbletræer i haven på Kronprinsensvej 6A&B, der er markeret som bevaringsværdige, er fældet i foråret 2025. Ifølge gartneren var de syge og kunne ikke reddes. De er erstattet af to små nye frugttræer, der næppe kan betragtes som bevaringsværdige. 2. Vi undrer os også over fastsættelsen af bebyggelsesprocenten og at der højst må opføres to etager i delområde 1. Mange af de større - og allerførst byggede - ejendomme i området ned mod Søndre Fasanvej er væsentligt større og i denne del af kvarteret vil en lille villa i to etager slet ikke passe ind, skulle det ske at bygningen en dag skal erstattes. Der savnes en større nuancering af det store delområde 1, der tager hensyn til, at nogle af kvarterets første ejendomme havde en anden størrelse. 3. Derudover støtter vi de mange indsigelser mod at hækken højst må være 1,5m mod vejen. Vi etablerede andelsboligforeningen i ejendommen for 31 år siden og hækken har haft samme højde som nu i alle årene. En beskæring ned til 1,5m vil betyde indblik fra vejen i hele foreningens private frirum, da hele haven vil være synlig fra vejen. Der savnes en hensyntagen til de forskelle i ejendommenes beliggenhed på grundene, der er på de forskellige sider af vejen som bl.a. Vejlauget for Kongensvej m.fl. har indsendt høringssvar omkring. Mvh A\/B Kronprinsensvej 6A&B

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

A\/B Kronprinsensvej 6A&B

Navn (offentliggøres)

Bjarke Cloos

Adresse (offentliggøres)

Kronprinsensvej 6A, st.

Høringssvar ID: 6644

Vi er blevet bekendt med at der i høringssvar ID: 6635 er opgivet urigtige informationer, hvorfor vi er nødt til at præcisere: Anmelder af høringssvar ID: 6635 oplyser at der eksisterer "7 træer af forskellig art, som lever op til bestemmelserne under LP236 §8.13 om bevaringsværdige træer samt kommunens træpolitik". Dette er ikke korrekt. Trærækken, bestående af 12 træstammer uden krone i skel (hvoraf 11 er samme sort: Bøg), udgør et "fælleshegn" mellem grundene 36dp og 36dg. Dette er korrekt angivet på kortbilag 5, hvor trærækken angives som hegn - helt i tråd med Hegnssynets afgørelse af 23. Marts 2026: "Hegnsynet har indledningsvis taget stilling til trærækkens status som fælleshegn. Hegnsynet bemærker, at beplantningen og træerne ved trærækken fletter ind i hinanden, og at det fremstår som et samlet hele, dvs. en grøn væg. Hegnsynet konstaterede desuden, at der var tale om flere end 4 træer i sammenhæng med hinanden. Hegnsynet bemærker hertil, at når træerne får blade i foråret, vil eventuelle huller ind til naboen tildækkes helt. Hegnsynet vedtager derfor, at der er tale om et fælleshegn.” - s. 5, Hegnsynets afgørelse af 23. marts 2026. For god ordens skyld, er Kommunens Træforvaltning kontaktet og de har d. 7. April 2026 bekræftet at Hegnsynets afgørelse skal efterleves og at hegnet (inkl. trærækken) ikke er bevaringsværdige. Anmelder af høringssvar ID: 6635 er uenig i Hegnsynets afgørelse og bruger nu en offentlig høringsplatform til at give urigtige informationer til kommunen, hvilket bør ses på med kritisk blik. Vi fremsender gerne yderligere oplysninger til belysning af sagen, men vi mener ikke, at den hører et offentligt forum til.

Høringssvar ID: 6643

Af forslaget til lokalplanen fremgår det, at to træer på ejendommen beliggende Glahns Alle 13, som grænser op til ejendommen beliggende Glahns Alle 11, er bevaringsværdige. De to træer har en sådan alder, at de inden for en årrække vil være i risko for at vælte i tilfælde af storm. Da træerne står sådan tæt på begge huse, vil der være en overvejende risiko for, at de to træer i sådanne tilfælde vil vælte ned i et af husene. Træerne bør derfor kunne fældes omgående, hvis der er fare for de vælter, og de bør der ikke klassificeres som værende bevaringsværdige.

Høringssvar ID: 6641

Jeg ønsker hermed at afgive høringssvar til forslag til bevarende lokalplan for området. Det giver ikke mening at kommunen skal bestemme over hvordan vores forhaver indrettes. Det er ikke alle der ønsker åbne haver, men foretrækker ugenerte og private opholdsarealer i haven. I ønsker grønne områder, men i jeres forslag til lokalplan vil I begrænse hvor høje vores træer, buske og hække skal være. Det må bestemt være op til den enkelte at vurdere hvordan de får mest ud af deres forhave, og ikke et kommunalt anliggende, der blot medfører mere bureaukrati. I dag er området kendetegnet ved en stor variation i hvordan forhaverne er anlagt, så det giver umiddelbart ikke mening at forsøge at bevare et særligt udtryk i forhaverne. Derfor bør der ikke laves regler om hegn, hække, beplantning og belægning i forhaverne, som beskrevet i forslaget. Jeg kan heller ikke forestille mig hvordan kommunen skal håndhæve disse regler. Eksisterende forhaver kan da ikke forlanges at skulle ændres, så de matcher de foreslåede regler, hvis ikke de lever op til dem. Det fremgår umiddelbart ikke hvordan I vil behandle eksisterende forhold, og hvorvidt de accepteres. Jeres restriktive og bureaukratiske tilgang til at vil bestemme over vores træer på vores egen grunde giver desværre heller ikke mening. Vi vil alle gerne have et grøn Frederiksberg, men det er ikke en kommunal opgave at bestemme hvordan beplantningen i vores private haver er. Så det punkt bør også tages ud. I ønsker ikke at der er befæstet på mere end 33% af forhaven. Det giver vel bedre mening at vi får vores biler ind på grunden end at de står på gaden, især når en stor del af nye biler er el biler der har behov for at være placeret tæt på en oplader. Derfor skal kommunen ikke blande sig i hvordan vores forhaver er befæstet, men lade den enkelte ejer selv vurdere hvad der giver mest værdi for brugen af deres forhave. Det virker ikke gennemtænkt at der stilles krav til 2 cykelparkeringspladser ved en villa. Kommunen bør ikke blande sig I hvor vi stiller vores cykler på vores egen grund. I næver Støj i § 9.3. ”Bebyggelse og ubebyggede arealer, herunder primære opholdsarealer, skal anvendes, placeres og indrettes således, at beboere og brugere beskyttes mod støj, vibrationer og anden forurening fra vejtrafik”. Vi befinder os i midten af København, så støj og forurening er en del af hverdagen. Så det kan ikke være en kommunal opgave at regulere hvordan vi skal indrettet vores haver, da vi naturligvis gør hvad vi kan for at begrænse støjen. Samlet set er det i min optik skuffende hvordan kommunen forsøger at gøre det langt mere bureaukratisk at være ejendomsejer. I skal forholde jer til bygningsreglementet, men ikke vores forhaver og beplantning på vores grunde. Det er helt misforstået at dette skulle være en kommunal opgave at lovgive om det.

Høringssvar ID: 6640

Se vedlagte dokument, som beskriver flere elementer af den forslåede lokalplan 236

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Vejlaget for Kongensvej m.fl. veje

Høringssvar ID: 6637

Modtager: By, Byggeri og Ejendomme, Frederiksberg Kommune Vedrørende: Høringssvar til forslag til lokalplan 236 – Præcisering vedrørende Delområde 2 Indledning Som ejer\/beboer i delområde 2 fremsendes hermed supplerende bemærkninger til lokalplanforslaget. Grundlæggende må det anfægtes, at lokalplanens restriktioner strækker sig langt ud over det, der er nødvendigt for at opnå planens erklærede formål: At bevare kvarterets visuelle karakter og kulturmiljø. Hovedsynspunkt: Bevaring stopper ved facadelinjen Det er vores opfattelse, at kommunens ønske om at "fastlåse" arkitekturen og stoppe kvarterets naturlige udvikling alene bør tjene det formål at sikre den fælles oplevelse af vejforløbet og det offentlige rum. Når en bygning eller et anlæg ikke er synligt fra vejen, bidrager det ikke til det fælles kulturmiljø. Derfor bør alle reguleringer, som ikke direkte påvirker det visuelle indtryk fra vej og fortov, fjernes som overflødige. Konkrete forslag til ændringer i Delområde 2: Sondring mellem offentlige og private facader (§ 7): Restriktionerne for materialevalg, vinduesudformning og arkitektoniske detaljer bør begrænses til de facader, der vender mod vej. Ved bagsider, gavle (der ikke er synlige fra vej) og tilbygninger placeret bag det eksisterende hus, bør der gives fuld arkitektonisk frihed til moderne løsninger, herunder store glaspartier og alternative materialer, da disse ikke påvirker kvarterets karakter set udefra. Ophævelse af begrænsninger bag huset: Bestemmelser om terrasser, mindre skure, glashuse eller andre tekniske anlæg (f.eks. varmepumper), der placeres bag facadelinjen eller bag levende hegn, bør udgå af planen. Disse elementer er usynlige for offentligheden og bør være op til den enkelte ejers behov. Bebyggelsesprocent og sekundære bygninger (§ 5): Da planen ønsker at undgå "overbygning" af grundene for at bevare det grønne præg, bør man fokusere på den visuelle tæthed mod vejen. En højere bebyggelsesprocent bør tillades, så længe bebyggelsen placeres bagtil på grunden, hvor den ikke forstyrrer vejens rytme eller de grønne forhaver. Beplantning og træer (§ 8): Vi anerkender behovet for at bevare træer i forhaverne for at sikre de "grønne vejprofiler". Men regulering af træer i baghaver er overflødig i forhold til planens formål. Træer bag huset er en privat sag og bør ikke kræve kommunal tilladelse at fælde eller beskære, da de ikke definerer kvarterets offentlige ansigt. Afsluttende bemærkning Formålet med en bevarende lokalplan må være at sikre den fælles arv – ikke at detailstyre borgerens private liv i den del af ejendommen, som offentligheden ikke ser. Vi opfordrer kommunen til at revidere planen, så den alene regulerer det "vejsynlige", og dermed fjerner unødige begrænsninger for ejendomsretten og den moderne boligudnyttelse. Med venlig hilsen, Beboerne Stægers Alle 20

Høringssvar ID: 6635

Kære Frederiksberg Kommune, Tak for det grundige arbejde med lokalplan LP236 og det særlige fokus på bevaring af kvarterets grønne præg og bevaringsværdige træer. I den forbindelse ønskes der at gøres opmærksom på, at der i sydenden mellem ejendommene matr. 36dp og 36dg, befinder sig 7 træer af forskellig art, som lever op til bestemmelserne under LP236 § 8.13 om bevaringsværdige træer samt kommunens træpolitik. Træerne er over 25 år gamle og stammeomkredse på 50-90 cm målt 1 meter over jordoverfladen. Træerne er endnu ikke registreret på kortbilag 5, hvorfor der hermed anmodes om, at de optages som bevaringsværdige jfr. deres alder, størrelse, bidrag til kvarterets grønne præg og biodiversiteten. Det er noteret jfr. LP236 § 8.13, at træerne er bevaringsværdige selvom de ikke er registreret i kortbilag 5. Ikke desto mindre og for en god ordens skyld, anmodes der hermed alligevel om registrering af disse gamle værdifulde træer. Vedhæftet er fotodokumentation af stammeomkredse på 6 af 7 træer. Det 7. træ har en stamme der ikke har kunnet måles med tilgængeligt måleredskab, men som åbenlyst overstiger minimumsgrænsen på 40 cm stammeomkreds og er over 25 år gammelt. Kommunen er naturligvis også velkommen til at foretage egen registrering på ejendommen 36dp.

Høringssvar ID: 6634

Til videre inspiration. Mvh. Pia Gjellerup

Navn (offentliggøres)

Pia Gjellerup

Adresse (offentliggøres)

Dalgas Boulevard 50, 2000 Frederiksberg

Høringssvar ID: 6627

Se vedhæftede.

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

Danmarks Naturfredningsforening

Navn (offentliggøres)

DN Frederiksberg Afdeling

Adresse (offentliggøres)

Roskildevej 25, 2000 Frederiksberg

Høringssvar ID: 6616

Forslag LP236 - Lokalplan 236 Frederiksberg - villakvarteret omkring Kronprinsensvej

Navn (offentliggøres)

Henrik og Charlotte Axelsen

Adresse (offentliggøres)

Kongensvej 29, 2000 Frederiksberg

Høringssvar ID: 6610

Vi mener, at lokalplanens omtale af forskellen mellem forhaver (afgrænsning mod vejen) og baghaver er misforstået. På side 12 i lokalplanen står der: “Afgrænsningen mod vejen bestod oprindeligt af lave stakitter i træ eller jern eller lav hæk. Havelågens udformning var næsten lige så vigtig som hoveddøren, og var ofte malet i samme farver som husets øvrige træværk. I dag er der mange steder etableret høje hække eller høje faste hegn, som giver området en mindre åben karakter.” Denne beskrivelse tager ikke højde for, at \'afgrænsingen mod veje" dvs. “forhaven” i mange tilfælde er husets primære og eneste have. Det gælder eksempelvis alle lige numre på Kongensvej, hvor haven mod vejen er den sydvendte del og dermed fungerer som hovedopholdsareal. Mange af disse huse er placeret så langt tilbage på grunden, at der ikke findes en egentlig baghave. Det betyder, at haverne udelukkende vender mod vejen, og at hække og låger derfor, både i dag og sandsynligvis også historisk, har haft en højde, der muliggør privatliv. Typisk i størrelsesordenen 180–200 cm. Vi mener derfor, at lokalplanens generelle beskrivelse af forhaver (afgrænsning mod vejen) er misvisende og bør justeres, så den også afspejler, at mange forhaver reelt fungerer som private hovedhaver og derfor naturligt er mere afskærmede mod vejen. På den baggrund mener vi heller ikke, at der bør stilles krav om en maksimal højde på hæk og låge mod vejen på 1,5 meter. Enten bør dette ikke reguleres, eller også bør den tilladte højde fastsættes til minimum 2 meter.

Høringssvar ID: 6609

Frederiksberg Kommune Kommunalbestyrelsen Undertegnede har følgende bemærkninger og ønsker til ændringer i Lokalplan 236. Vedrørende § 5.2. Der bør være tilladt samme bebyggelsesprocent, 40 %, i alle 3 delområder, som det fremgår af rammebestemmelserne i Frederiksberg Kommuneplan 2025, da der ellers er tale om en urimelig forskelsbehandling, som favoriserer ejerne i delområde 1. Da det ifølge de samme rammebestemmer er tilladt, at udnytte eksisterende tagetage til beboelse, bør det også være tilladt at udnytte spidslofter \/ hanebåndslofter, når dette, i henhold til det gældende bygningsreglment BR18, kan ske bygnings- og brandmæssigt forsvarligt. Vedrørende bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 3. Hvad er begrundelsen for at aflyse "Lokalplan 238 - Temalokalplan for bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 3", fra november 2023 for de ejendomme, som ligger i de 3 delområder? Med venlig hilsen Arkitekt MAA Ove Bech Holdensen

Evt. virksomhed/organisation (offentliggøres)

DH Arkitekter ApS

Navn (offentliggøres)

Ove Bech Holdensen

Adresse (offentliggøres)

Holger Danskes Vej 58, 4. tv, 2000 Frederiksberg

Høringssvar ID: 6607

Bemærkninger og ønsker til bevarende lokalplan 236 for et villakvarter omkring Kronprinsens vej Med mit kendskab til Frederiksberg kommunes byggeafdeling, som utvivlsomt også står bag lokalplan 236, er det mit ønske, at kommunalbestyrelsen inden vedtagelsen sanerer i de mest restriktive og udgiftsbelastende regler. Det er nemlig ikke byggesagsbehandlerne, der betaler renoveringer og reparationer, men derimod den enkelte boligejer. På side 18 i lokalplanen står følgende: ”Der er ikke handlepligt i forhold til en lokalplans bestemmelser, og eksisterende forhold kan således bevares som de er. Ejerne har således ikke pligt til at ændre deres huse, så de lever op til lokalplanens bestemmelser. Først, når der ønskes ændringer, som fx udskiftning af vinduer, skal man iagttage lokalplanens bestemmelser.” Jeg vil i den forbindelse gerne have præciseret, at ovennævnte fx udskiftning af vinduer ikke gælder enkelte vinduer, som f.eks. efter indbrud eller lignende. Jeg har erfaret, at man blot efter 10-15 år ikke mere kan få de samme vinduer. Det må være tilladt at udskifte enkelte vinduer som følge af indbrud, hærværk eller ælde til det der bedst er i overensstemmelse med de vinduer, der skal erstattes. Mit hus har allerede 3-4 forskellige typer vinduer + Velux-vinduer. Jeg ved, at byggeafdelingen gerne vil beholde de helt originale vinduer (mine er snart 100 år gamle) – også selv om de ikke er energivenlige, og skal de udskiftes, skal det være til koblede vinduer, som ikke alene er 3 gange så dyre som termovinduer med sprosser, men som så heller ikke vil passe til de øvrige vinduer på den pågældende facade. For det kan vel ikke være rigtigt at alle husets vinduer skal udskiftes hver 15.-20. år, når man skal have udskiftet et enkelt vindue pga. indbrud og ikke kan få et, der svarer til det gamle? Det vil også komme til at gælde for koblede vinduer. Koblede vinduer er ikke alene ekstremt dyre, de er også klodsede og tunge og skal pudses på 4 sider. Desuden er det umuligt at have koblede 3 fagsvinduer på 1. sal, da det ene vindue skal tages af for at kunne pudses udvendigt, og det er det for tungt til. Ellers skal man kravle op på en stige for at pudse det udvendigt, og det er farligt og vil sikkert være i strid med arbejdsmiljøreglerne. Og i min baghave kan der ikke komme en lift om. De fleste forsøger ved reparationer og renovering af deres bolig i videst muligt omfang at udføre disse så de passer til deres hus og omgivelserne, og således at huset lever op til de krav funktionalitetsmæssigt og energimæssigt, som stemmer overens med udviklingen. Så nytter det ikke noget med en byggeafdeling, som ønsker et frilandsmuseum for andres penge på området for lokalplan 226. Det må kunne lade sig gøre at få andet end koblede vinduer, dvs. også vinduer med påsatte smalle sprosser, hvis man har sprossede vinduer i forvejen eller evt. vinduer helt uden sprosser. (I den forbindelse skal nævnes, at Bøjsø Vinduer nu laver sprossede 2-lags termoruder med energimærke A og med sprosser på kun 19 mm https:\/\/boejsoe.dk\/produkter\/termovinduer\/ )

Høringssvar ID: 6602

Kære Frederiksberg Kommune, Ift. § 8.13 og kortbilag 5, da er der 6-7 træer i sydenden mellem ejendommene 36DP og 36DG, som alle lever op til kravene under afsnittet Bevaringsværdige træer, da stammeomkredsen er mellem 50-100+ cm 1m over jordenoverfladen. Der anmodes hermed om, at disse træer registreres i bilag 5 som bevaringsværdige på trods af, at de uden nuværende registrering allerede er omfattet af LP 236.

Høringssvar ID: 6585

Høringssvar vedrørende Forslag til Lokalplan 236 Bevarende lokalplan for villakvarteret omkring Kronprinsensvej Kære Kommunalbestyrelse, Tak for det omfattende arbejde med Lokalplan 236. Den historiske gennemgang af villakvarterets udvikling – herunder de mange individuelt opførte villaer – understreger områdets særlige identitet og arkitektoniske mangfoldighed. Netop denne variation og håndværksmæssige kvalitet bør være et bærende princip i den endelige plan. Mit overordnede synspunkt er, at lokalplanen bør beskytte arkitektonisk kvalitet, kulturhistorie og det grønne præg – men samtidig undgå unødige eller uproportionale restriktioner, der ikke reelt styrker kvarteret eller bevaringsformålet. Nedenfor fremhæves de væsentligste punkter: 1. Levende hegn og havelåger\/porte (s. 48, §8.5) Den foreslåede maksimalhøjde på 1,5 m for levende hegn er for restriktiv: - Højden bør måles fra terræn på egen parcel og ikke fortov (der er jo tale om hegn plantet 40cm inde på egen grund og mange grunde ligger 20-40cm over fortovsniveau) - Maksimalhøjden bør fastsættes til 1,8-2 m (jf. Hegnsloven), hvilket både sikrer privatliv og fortsat synlighed af bebyggelsen. Ejendomme med forhaver som primær have eller med støjgener fra vej, bør ikke stilles ringere med hensyn til privatliv og fred. Jeg støtter en begrænsning af faste hegn (fx 1,1 m højde fra egen grund, med krav til materialer og åbningsgrad) for at undgå lukkede murforløb. Dog bør særlige bestemmelser gælde ud mod støjende vej, som f.eks. Søndre Fasanvej, hvor det bør være muligt at opføre en høj tæt mur på min. 2 meter, som skærmer beboerne for støjgener - man kan altid lade beplantning vokse ud over). For porte og låger bør der gives større arkitektonisk frihed, end der lægges op til i lokalplanen (s. 48): “I forbindelse med levende hegn kan der etableres låger med en højde på op til 1,5 m og med en maksimal bredde på 3 m ved indkørsler for biler samt en maksimal bredde på 1,2 m ved adgangslåger for gående.” Markante portpartier med søjler i natursten eller murværk og ornamenterede smedejernslåger har altid været en del af Frederiksbergs arkitektoniske tradition, fx ved indgangene til Frederiksberg Have og Søndermarken. Jeg foreslår istedet: - Maksimalhøjde: 2,0 m mod vejskel - Krav: høj gennemsigtighed (fx smedejern) - Placering: helt op til vejskel - Bredde: ingen begrænsning, men bør holde sig indenfor 1\/3 af grundens bredde mod vej, som lokalplanen foreskriver i afsnittet omkring befæstning i indkørsel (illustration a, s. 47). 2. Sekundært byggeri (s. 43, §5.8) Andre steder på Frederiksberg må man bygge sekundær bebyggelse på op til 50 m2. Vi ønsker at man i den nye lokalplan hæver muligheden for sekundær bebyggelse fra 35 m2 til optil 50 m2 sekundær bebyggelse, samt fjerner restriktionen om at den sekundære bebyggelse, hvis denne består af to bygninger, skal omfatte en carport\/garage: “…i form at højst 1 garage\/carport og derudover 1 udhus, skur, overdækning, orangeri, drivhus el.lign.” (s. 43) Istedet skal det være muligt at have flere sekundære bebyggelser med et rekreativt formål som understøtter Frederiksbergs og kvarterets grønne profil (fx. drivhuse, orangerier, pavilloner, overdækkede terrasser, lysthuse, redskabsskure etc.). Kravet om at sekundært byggeri skal udgøre en af hver art, skal altså bortfalde, når det sekundære byggeri har et rekreativt formål som støtter op om kvarterets grønne profil og styrker kvarterets historiske villaidentitet. Lokalplanens krav om, at sekundær bebyggelse højst må have en bredde på 3,5 m og en dybde på 6 m, virker unødvendigt restriktivt. Hvis det eksempelvis er hensigtsmæssigt at opføre et drivhus på 4x5 m – enten fordi det passer til haven eller følger standardmål fra leverandør – bør dette tillades. Regulering af sådanne dimensioner bør ikke fastsættes rigidt i lokalplanen. 3. Parkering under terræn (s. 43, §6.2) Et forbud mod parkering under terræn forekommer vanskeligt at begrunde. Underjordisk parkering reducerer biler i gadebilledet og understøtter dermed det visuelle bevaringsformål. 4. Husdybde (s. 42, §5.6) Regulering af husdybde til maks. 10 meter forekommer mindre relevant, da den primært påvirker baghaven og ikke gadebilledet. Samtidig er havestuer et oprindeligt arkitektonisk element i villaer fra den tid, ofte placeret i forlængelse af huset, og mange villaer har sådanne havestuer, hvilket øger husdybden. Dette bør ikke anses som et problem, da det understøtter villakvarterets oprindelige arkitektoniske udtryk og derfor bør tillades - også som nybyggeri. Afstanden til vej er allerede historisk fastlagt (10 alen), og eventuelle gener i form af skygge eller indblik håndteres gennem naboorientering efter gældende regler. Hvis bekymringen drejer sig om for tæt bebyggelse, reguleres dette allerede i bebyggelsesprocenten (s. 20). En yderligere begrænsning af husdybden på 10 m i lokalplanen virker derfor overflødig, uhensigtsmæssig og bør fjernes. 5. Bevaringsværdigt byggeri Jeg mener ikke at etageejendommen på Kronprinsensvej 4A og 4B bør tillægges bevaringsværdi. Den blev opført omkring 1937 trods betydelig modstand fra villaejere og indgår derfor ikke i kvarterets oprindelige villaidentitet. Derimod bør Kronprinsensvej 6 (den ejendom som udstykningen fandt sted fra) tillægges høj bevaringsværdi på grund af markant facadeudsmykning, detaljeringsgrad og arkitektonisk kvalitet, som understøtter villakvarterets karakter. Flere sekundære bygninger bør også vurderes som bevaringsværdige, fx ældre staldbygninger på Kronprinsensvej 6 og 8, som dokumenterer bygningernes funktion før automobilens udbredelse, men med en nutidig anvendelse. Yderligere ejendomme, der bør overvejes til “høj” bevaringsværdi: - Kronprinsensvej 25 har ligesom nr. 23 også et tårn og er opført af samme arkitekt, men er kun anført som “middel” i bevaringsværdig, selvom nr. 23 er anført med “høj” bevaringsværdi. - Dalgas Boulevard 48 og 51, smuk palæarkitektur med facadeudsmykning og proportioner, som understøtter kvarterets helhedsindtryk Samlet bør vurderingen baseres på arkitektonisk kvalitet, detaljeringsgrad og historisk kontekst, så bygninger, der tydeligt bidrager til kvarterets oprindelige villaudtryk, prioriteres højt.  Det er positivt at alle de oprindelige villaer i kvarteret som minimum har fået en "middel" bevaringsværdi og derved ikke kan nedrives uden videre. Derudover synes jeg man skulle overveje at skabe økonomisk incitament for at tilbageføre bygninger til deres oprindelige arkitektoniske udtryk, især da dette ofte involvere store omkostninger til arkitekt og det håndværksmæssige arbejde. Dette kunne være i form af en fredningsstatus som bygherre loves på forkant af en renovering, hvor man forpligter sig til at tilbagefører bygningen til sin oprindelige arkitektur. Derved opnår ejeren en skattelettelse i form af lavere boligskatter på fredede bygninger. Samtidigt bevarer man arkitekturen for eftertiden, også når nye ejere kommer til eller arkitektoniske trends er oppe i tiden. 6. Belysning (s. 52, §8.18) Detaljeret regulering af facadebelysning (fx. forbud mod uplights) forekommer subjektivt og som smagsdommeri og bør tages ud. 7. Fejl i aldersangivelse (kort s. 11) På kortet over opførelsestidsperioder (s. 11) er der byttet om på de to ejendomme på Søndre Fasanvej 16, som huser ukrainske flygtninge. Kortet angiver fejlagtigt, at den oprindelige villa stammer fra 1970–1980’erne, mens den nyere gule murstensbygning er fra 1890–1900-tallet. 8. Forslag om digitalt arkiv Jeg foreslår etablering af et offentligt digitalt arkiv, hvor beboere og lokalhistorikere kan bidrage med historiske fotos og dokumentation vedr. kvarterets oprindelige arkitektoniske og grønne udtryk. Dette vil styrke fremtidige bevaringsbeslutninger og lokal forankring. Jeg er selv i besiddelse af flere historiske fotos af kvarteret, men det er uklart, hvordan jeg kan dele dem med andre med interesse i kvarteret. Afslutningsvis Lokalplanen bør fastholde fokus på bevaring af kvarterets arkitektoniske kvalitet, grønne præg og historiske identitet, samtidig med at den sikrer proportionalitet, fleksibilitet og rimelige vilkår for grundejere. Regulering bør være begrundet i reel bevaringsmæssig effekt og ikke strække sig ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet. Jeg hilser det positivt, at lokalplanen fremmer kvarterets oprindelige arkitektur og understøtter renoveringer, der tilbagefører ejendommene til deres oprindelige udtryk, arkitektoniske kvalitet og stilarter – eller bygger videre på disse – samtidig med at den åbner mulighed for dispensation fra gældende regler med dette formål for øje.

Høringssvar ID: 6565

Lokalplanen bør benyttes som anledning til en kraftig begrænsning af den massive støjforurening fra højttalerudkaldet på Peter Bangs Vej station. Højttalerudkaldet benyttes alt, alt for ofte og med alt for høj lydstyrke således, at det er til væsentlig gene for alle omkringliggende boliger - ikke mindst i weekender, aften- og nattetimer. Eksempler på decideret støjforurening er følgende: - Brug af højttalerudkald for at annoncere aldeles trivielle forhold (som at et tog ankommer i det ene spor i stedet for det andet, at et tog er forsinket\/aflyst, eller hvornår det næste tog ankommer) som personer på perronen kan konstatere ved blot at kigge på skiltningen på perronen. - Udkald med mindre end 5 minutters mellemrum hver dag i ugevis, som annoncerer, at driften er omlagt på grund af planlagte sporarbejder, eller som i vinterperioden advarer publikum om, at det kan være glat, og at man skal "passe på hinanden" (begge dele helt overflødige forhold som voksne mennesker, der benytter offentlig transport i Storkøbenhavn godt selv kan holde øje med) - Lydstyrken på højttalerne er skruet langt højere op, end hvad der er nødvendigt for, at personer på perronen kan høre dem, og der er opsat larmende højttalere langs hele perronens strækning på trods af, at stort set alle ventende personer normalt står på de inderste 25% af perronen - Væsentlig del af ovenstående udkald fordobles, da de gentages på engelsk (helt formålsløst, da der næppe er betydeligt engelsktalende publikum på denne station, og hvilke andre lande i Europa påtager sig konsekvent at oversætte højttalerudkald til engelsk?) - Alt det ovenstående starter omkring ved 5-tiden om morgenen og løber indtil efter midnat hver dag - også i weekender

Høringssvar ID: 6531

Kære Frederiksberg Kommune, Tak for muligheden for at afgive høringssvar. Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg forstår og grundlæggende værdsætter intentionerne bag lokalplanen. Det er positivt og vigtigt, at kommunen ønsker at bevare områdets særlige arkitektoniske karakter og æstetik. Det er netop denne kvalitet, der gør kvarteret attraktivt – både visuelt og som boligområde. Jeg vil dog gerne udtrykke en bekymring for, at den foreslåede lokalplan i sin nuværende form bliver så restriktiv, at selv fornuftige, velovervejede og æstetisk forbedrende ændringer på en ejendom bliver næsten umulige at gennemføre. Jeg mener ikke, at det kan være formålet med en bevarende lokalplan, at udvikling og forbedringer reelt bringes til stilstand, også selvom ændringerne er i tråd med områdets udtryk og ikke skader helheden. Det rejser spørgsmålet: hvorfor bør det ikke være muligt at udvide sit boligareal, når en udvidelse kan udføres nænsomt, arkitektonisk velovervejet og uden at genere naboer? Mange familier har behov for bedre plads, og det er efter min opfattelse vigtigt, at en lokalplan ikke forhindrer, at private boliger kan tilpasses almindelige livsbehov – så længe det sker inden for klare rammer og med respekt for områdets identitet. At forhindre reel udvidelse, selv når det hverken skader nabohensyn, lysforhold eller områdets karakter, virker unødigt restriktivt. Jeg vil også gerne fremhæve spørgsmålet om kviste. Kviste er i dag et karakteristisk træk ved mange huse i området, og de bidrager netop til den arkitektoniske variation, som lokalplanen siger, den ønsker at bevare. Samtidig øger kviste funktionaliteten i en bolig markant og gør tagetager langt mere anvendelige uden at tilføre bebyggelsen uforholdsmæssig volumen. Jeg har svært ved at se begrundelsen for en generel modstand mod kviste, når de både kan udføres smukt, nænsomt og i fuld harmoni med områdets byggeskik. Tværtimod vil mange tage vinde æstetisk ved netop at få mere proportionale kviste frem for store tagflader uden nogen form for detaljering. Et andet centralt problem er, at et meget stort antal ejendomme nu placeres i kategorien “bevaringsværdig” som udgangspunkt. Det vender efter min opfattelse bevisbyrden helt skævt: borgerne er udgangspunktet stillet således, at selv mindre ændringer kræver kommunal godkendelse og dispensation – også når ændringerne objektivt set er både pæne, proportionerede og i tråd med byggeskikken. Det betyder i praksis, at kommunen skal godkende selv meget rimelige forbedringer, men uden at borgeren har ret til dem, og uden at der er klare objektive kriterier for, hvornår en ansøgning skal imødekommes. Det giver en uigennemsigtig proces og en langt større grad af skøn end nødvendigt. Jeg mener, at en bevarende lokalplan skal fungere som et værn om områdets identitet, ikke som et generelt stopskilt for borgernes muligheder for at forbedre og modernisere deres boliger. Det skal være muligt at foretage løbende, æstetisk meningsfulde og praktisk nødvendige ændringer, der følger med samfundsudviklingen – så længe rammerne er tydelige og forudsigelige. Jeg vil også udtrykke bekymring for den praksis, der ser ud til at være opstået, hvor politikere involverer sig direkte i enkelte byggesager. Uanset intentionerne er dette forvaltningsretligt problematisk. Politisk niveau skal sætte rammerne – det er jeg helt enig i. Men når politikere begynder at påvirke konkrete afgørelser, opstår der både uklarhed, usikkerhed og risiko for usaglighed. Forvaltningen skal administrere inden for rammerne; politikerne skal ikke godkende eller afvise enkeltsager. Som borger ønsker jeg hverken stilstand eller laissez‑faire. Jeg ønsker udvikling inden for nogle klare og rimelige rammer. En lokalplan, der gør alt vanskeligt, skaber ikke gode resultater – den skaber stagnation og frustration. En lokalplan, der i stedet muliggør udvikling, når den er velbegrundet og arkitektonisk veltilpasset, vil både styrke områdets helhed og øge borgernes tilfredshed og tillid. Jeg håber, at kommunen vil genoverveje de mest restriktive elementer i lokalplanforslaget og sikre en bedre balance mellem bevaring og udvikling, så området fortsat kan udvikle sig harmonisk – ikke bare fastholdes statisk. Med venlig hilsen Kristoffer Nilaus Tarp Jyllandsvej 46, Frederiksberg

Navn (offentliggøres)

Kristoffer Nilaus Tarp

Adresse (offentliggøres)

Jyllandsvej 46